Fuldt skattefradrag

Spar ved kvartalsbetaling

Priserne på krifa.dk er pr. måned ved betaling hvert kvartal. Du bestemmer selv, om du vil betale hvert kvartal eller hver måned. Hvis du betaler månedsvist, opkræver vi et opkrævningsgebyr på 15 kr. pr. måned.

Kristelig A-kasse er en forening, og der er kun kunderne til at betale foreningens omkostninger. Derfor er det i alles interesse, at vi søger at holde omkostningerne nede. 

Månedsbetaling er en stor udgift i forhold til kvartalsbetaling

Vores direkte udgifter til en opkrævning via Betalingsservice er ca. 4,75 kr. Kunder, der betaler med et girokort koster ca. 0,50 kr. mere. I alt betaler vi over 8 mio. kr. årligt til Nets, der er ejet af de danske pengeinstitutter. Det gebyr, vi opkræver, er knyttet til betalingsfrekvensen og IKKE til betalingsmåden. Når du som kunde kun skal have én opkrævning i kvartalet, sparer vi gebyr til Nets og håndteringsomkostninger - og vi får en øget likviditet. Disse tre ting er samlet værdiansat til 15 kr.

 

 

I Krifa har du frit valg!

Vi har - modsat andre faglige organisationer og a-kasser - givet dig som kunde frit valg frem for at tvinge alle til at være kvartalsbetalere. Du har mulighed for at slippe for dette gebyr ved at betale kvartalsvist. Og det gælder uanset, om du betaler via Betalingsservice eller via et giro-kort.

 

Det hører også med til historien, at vi, da vi indførte gebyr for månedsbetaling, satte prisen ned med 15 kr. Kunder, der har valgt fortsat at være månedsbetalere, har således ikke haft et tab, men vi har givet en fordel til de kunder, der er med til at begrænse vore omkostninger.

 

 

Tilmeld dig kvartalsbetaling

 

 

Særligt for dig på efterløn

Er du på efterløn, kan du kun betale månedsvis, men du bliver ikke opkrævet opkrævningsgebyr på 15. kr. pr. måned.