Pressekort

Kristelig Fagforening administrerer to typer pressekort.

1. Gratis pressekort

For at kunne få det gratis pressekort skal du være nyuddannet eller arbejde som journalist, pressefotograf, redaktionel medarbejder, bladtegner eller tilsvarende.

Pressekortet fungerer som andre pressekort - det giver dog normalt ikke mulighed for at passere politiafspærringer.

 

2. Det store pressekort

Kristelig Fagforening tilbyder også det store pressekort, som er udgivet i samarbejde med Fællesudvalget for Danske Presseorganisationer og er godkendt af Justitsministeriet.

Pressekortet svarer til det kort, som medlemmer af blandt andet Journalistforbundet har. Kortet giver mulighed for at passere politiafspærringer efter politiets anvisninger.

For at få dette kort skal du opfylde en række høje krav til det professionelle arbejde som journalist, pressefotograf eller lignende.

Samtidig skal du betale 500 kr. for kortet, men du får 400 kr. tilbage, hvis du afleverer det igen.


 

Sådan får du et pressekort!

For at komme i betragtning til et af pressekortene skal du udfylde en ansøgning. Her skal du skrive oplysninger om din journalistiske uddannelse, din praktiske erfaring og dit nuværende arbejde. Du returnerer ansøgningen til Kristelig Fagforenings hovedkontor, og herefter får du at vide, om du kan komme i betragtning.

Kontakt os for en ansøgning om pressekort.

Begge kort inddrages ved misbrug, eller hvis du melder dig ud af Kristelig Fagforening.

Du kan få mere at vide om pressekortet på dit afdelingskontor.