Deltag i Kristelig Fagbevægelses seniorarbejde.
At være sammen i fællesskabet. At blive opdateret og følge med i livet. At drikke en kop kaffe og få sig en snak. Det kan du i seniorklubberne, som findes over hele landet. Her møder du mennesker, som er i samme livsfase som dig, til gode og inspirerende arrangementer. Det kan fx være foredrag, udflugter eller besøg på virksomheder. Der er noget for enhver smag.
Hvem kan være med?
Seniorklubben er for kunder i Kristelig Fagbevægelse, som er fyldt 55 år. Du kan være med i seniorklubben lige så længe, du har lyst. Der er nemlig ingen øvre aldersgrænse. Og så må du tage din ægtefælle eller en bekendt med - også selv om han/hun ikke er kunde i Kristelig Fagbevægelse.
Hvornår mødes seniorklubben?
Seniorklubberne mødes for det meste en gang om måneden. Ugedagen og tidspunktet varierer.
Find programmet for seniorklubben under din afdeling.
Hvem kan blive pensionistmedlem/seniormedlem i Kristelig Fagforening?
- Hvis du er tilkendt en social pension
- Hvis du er fyldt 65 år (folkepensionist)
- Hvis du ikke er kunde hos os, er fyldt 55 år og ønsker deltagelse i seniorarrangement
Hvad får du som seniormedlem?
- Medlemsbladet Krifa Magasinet
- Deltagelse i generalforsamling uden valgbarhed og stemmeret
- Deltagelse i seniorarrangementer (hvis du er over 55 år)
- Deltagelse i arrangementer (med brugerbetaling ligesom ikke-kunder)
- Mulighed for brug af Krifa Forsikring (samme som betalende kunder)
- Mulighed for brug af Krifa Jura (samme som betalende kunder)
- Mulighed for at modtage Meld Din Ven Ind gaver (samme som betalende kunder)