Må ikke være med

Dit medlemskab af en fagforening må ikke stå i din ansættelseskontrakt.

Frit fagforeningsvalg

I Danmark er der fagforeningsfrihed. Det betyder, at du selv må vælge, hvor du vil være fagligt organiseret. Med andre ord må du selv afgøre hvilken fagforening, du vil være medlem af.

 

Derfor må der ikke stå i din ansættelseskontrakt, at du skal være medlem af en bestemt fagforening. Der må heller ikke stå, at virksomhedens medarbejdere bør være medlem af en bestemt fagforening, eller at arbejdsgiver henstiller til, at man vælger en bestemt fagforening.

 

Foreningsfriheden er reguleret af Foreningsfrihedsloven.

 

Kristelig Fagbevægelse har vundet en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor det blev fastslået, at eksklusivaftaler er ulovlige, og at en ansættelse ikke må være betinget af medlemskab af en bestemt fagforening.

 

Hvis du oplever, at der ved ansættelsen bliver stillet spørgsmålstegn ved, at du er kunde i Kristelig Fagbevægelse, er du meget velkommen til at kontakte os.

 

 

Læs hvad der skal med i ansættelseskontrakten.