Psykisk arbejdsmiljø handler om påvirkninger i den arbejdssituation, medarbejderne skal fungere i. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø skyldes ikke alene psykosociale risikofaktorer og social og psykisk karakter. Også påvirkninger af fysisk og kemisk karakter, som fx kemikalier og støj, kan være en psykisk belastning.

Der er nøje sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes produktivitet, engagement og samarbejdsevne.

Ca. hver tredje lønmodtager har gener, som kan stamme fra et belastende psykisk arbejdsmiljø. Det viser Arbejdsmiljøinstituttets og Socialforskningsinstituttes undersøgelse af danske lønmodtageres arbejdsmiljø. 

 

Betydning for psykisk godt helbred

Følgende faktorer har betydning for det psykiske velbefindende:

• Indflydelse på egen arbejdssituation.
• Samarbejde med andre medarbejdere, kunder, klienter.
• Social støtte fra ledere, kolleger mv.
• Arbejdet opleves meningsfuldt.
• Forudsigelighed, dvs. man har mulighed for at planlægge, og man får den nødvendige information.
• Arbejdsopgavens krav, omfang og sværhedsgrad.

 

Signaler på dårligt miljø

Signalerne på et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være:
 

 

Hos den enkelte

• Hovedpine
• Søvnproblemer
• Besvær med at koncentrere sig
• Muskelspændinger og mavebesvær
• Irritation og en lav tolerancetærskel
• Forhøjet blodtryk og hjertesymptomer
• Manglende overblik og engagement
• Ulyst til at tage initiativer og til at arbejde.

 

I arbejdsgrupperne

• Samarbejdsproblemer og konflikter
• Klikedannelser og manglende følelse af fællesskab
• Chikane, sladder og mobning
• Utryghed

 

På arbejdspladsen

• Manglende arbejdsglæde
• Mange fejl og arbejdsulykker
• Dårlig arbejdsindsats og service
• Stort sygefravær
• Unormal høj gennemstrømning af personale
• Faldende produktivitet og indtjening.

 

Psykosociale risikofaktorer

Fx arbejdstid, arbejdets organisering, mobning og chikane, tidspres/arbejdsmængde/tempo, uklarhed om roller og rollekonflikter.
 

 

Trivsel

Trivsel er udtryk for, hvor godt man befinder sig på arbejdet. Om den enkelte får opfyldt sine personlige forventninger til jobbet. Trivsel er den enkeltes oplevelse af tilfredshed, mens psykisk arbejdsmiljø er de belastende påvirkninger, uanset hvordan de opleves.

Trivsel er ikke omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Men det er nævnt, at virksomhedens sikkerhedsorganisation gerne må beskæftige sig med trivselsfremmende faktorer. Det er også muligt at bruge Bedriftssundhedstjenesten.

 

Psykisk udmatning

Psykisk udmatning er nedslidning eller udbrændthed.

 

 

Nedslidning

Nedslidning betyder, at den fysiske og psykiske formåen nedsættes. Når et menneske gennem længere tid udsættes for belastninger, der overstiger fysiske, psykiske, sociale og faglige ressourcer, risikerer man at blive nedslidt.

 

Udbrændthed

Fuldstændig psykisk træthed, der viser sig ved, at man taber interessen for sit arbejde, har højere sygefravær, højere medicin- og alkoholforbrug, smerter i mave, hoved, skulder og ryg. Genkender du flere af disse symptomer, kontakt din læge.

Ved udbrændthed skal der normalt en helt grundlæggende ændring af arbejdssituationen og ofte også en individuel tilrettelagt personlig udvikling til, for at man kan komme videre og blive rask igen.

 

Psykisk træthed

Hvis kravene er for store og arbejdet ensformigt kan man blive psykisk træt. Psykisk træthed kan ikke afhjælpes gennem almindelig nattesøvn. I stedet skal man reducere kravene, så de kommer til at svare til den enkeltes ressourcer.
 

 

Hjælp til kunder hos Kristelig Fagforening

Har du problemer med det psykiske arbejdsmiljø og er kunde hos Kristelig Fagforening, kan du få hjælp. Hvis du ønsker at blive i dit job, er det vigtigt, at du kontakter os, før du bliver fyret eller sygemeldt.