Arbejdsmiljøorganisationen
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøet bliver organiseret.
Arbejdsmiljøorganisationen er en samarbejdsorganisation i virksomheden, der i et samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne skal sikre, at alle ansattes arbejdsmiljø- og sundhedsforhold er i orden.
Arbejdsmiljøorganisationen
- skal systematisere og organisere sit eget arbejde og understøtte virksomhedens driftsorganisation.
- består af et arbejdsmiljøudvalg med det nødvendige antal arbejdsmiljøgrupper.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøet bliver organiseret. Der skal være tid til arbejdsmiljøarbejdet.
Arbejdsmiljøudvalget og arbejdsmiljøgrupper skal
- have mulighed for at opnå den fornødne viden for at tjekke arbejdsmiljøet
- deltage i planlægning af forandringer på arbejdspladsen, som har relevans for arbejdsmiljø og sundhed.
Etablering af arbejdsmiljøorganisation
| Antal ansatte |
Der etableres |
Ansvar |
| Under 9 |
Ingenting |
Arbejdsgiver |
| Over 10 |
Arbejdsmiljøorganisation |
Arbejdsgiver |
| Over 20 |
Arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljøudvalg |
Arbejdsgiver |
OBS - Lastning og losning af skibe: Er der bare én ansat, skal der altid etableres en arbejdsmiljøsorganisation. Ansvaret ligger hos arbejdsgiveren.
Arbejdsmiljø er teamwork
Arbejdet med arbejdsmiljøet skal foregå som et samarbejde mellem topledelse, mellemledere og medarbejdere. Topledelsen har det overordnede ansvar, men medarbejderne og mellemlederne skal deltage i planlægning af forandringer på arbejdspladsen og i vurdering af arbejdsmiljøet. De skal også være med til at planlægge og gennemføre løsninger på spørgsmål om arbejdsmiljø.
Ledelsen skal inddrage medarbejdernes erfaring, inden de tager beslutninger, der berører arbejdsmiljøet. En effektiv indsats omkring arbejdsmiljø kræver et godt og tæt samarbejde mellem arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne på arbejdspladsen.
Læs mere i Arbejdstilsynets vejledninger :