Særlige regler for offentlige overenskomstansatte
Inden for det offentlige område er der særlige barselsaftaler. Er du offentlig overenskomstansat, er du omfattet af disse regler. Der skelnes mellem henholdsvis kommunalt, regionalt og statsansatte.
Ansat i kommunerne
Længden af perioden med fuld løn under orlov som ansat i en kommune afhænger af, om begge forældre er ansat i kommunen eller om det kun er den ene, der er ansat i en kommune.
Kun den ene forælder er ansat i en kommune
- 8 uger før fødsel
- 14 uger efter fødslen, barselorlov
- 2 uger efter fødslen, fædreorlov
- 12 uger fra den 15. uge og frem, forældreorlov
Begge forældre er ansat i en kommune
- 8 uger før fødsel
- 14 uger efter fødslen, barselorlov
- 2 uger efter fødslen, fædreorlov
- 18 uger efter fødslen, forældreorlov
De 18 ugers forældreorlov er fordelt således, at 6 uger er til moderen, 6 uger er til faderen og de sidste 6 uger kan frit fordeles mellem forældrene.
Særligt for adoptanter
I forhold til adoptanter gælder der særlige regler i forhold til løn inden modtagelsen af barnet. Når barnet er modtaget gælder de samme regler om løn under orlov som ovenfor, dog kan faderen tage orlov de første 14 uger istedet for moderen. Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Ansatte i regioner
Her gælder det samme som for ansatte i kommuner. Det vil sige, at der også her er forskel på, om kun den ene eller begge forældre er ansat i regionen. Se ovenfor om reglerne for ansatte i kommunerne.
Ansatte i staten
Kun den ene forælder er ansat i staten
- 6 uger før fødsel
- 14 uger efter fødsel, barselorlov
- 2 uger efter fødsel, fædreorlov
- 12 uger efter fødsel, forældreorlov
Begge forældre er ansat i staten
- 6 uger før fødsel
- 14 uger efter fødsel, barselorlov
- 2 uger efter fødsel, fædreorlov
- 18 uger efter fødsel, forældreorlov
De 18 ugers forældreorlov fordeles således, at moderen har 6 uger, faderen har 6 uger og de sidste 6 uger kan holdes af enten moderen eller faderen efter indbyrdes aftale.
Særligt for adoptanter
Der gælder andre regler for adoptanter i forhold til retten til løn i perioden op til modtagelsen af barnet. Efterfølgende gælder de samme regler for biologiske regler, dog kan faderen tage de første 14 uger efter modtagelsen i stedet for moderen.