Skatteoplysninger
Nå vi udbetaler dagpenge, feriedagpenge, efterløn eller andet, trækker vi automatisk skatten fra.
Inden vi udbetaler dig penge, får vi elektronisk dine skatteoplysninger fra SKAT. Som regel får vi dit hovedkort, men i nogle enkelte tilfælde får vi dit bikort (typisk hvis du er i arbejde), eller dit frikort (hvis du ikke har et hovedkort).
Hvis dine skatteoplysninger ikke er korrekte, skal du kontakte SKAT, se mere på tastselv.skat.dk.
På KrifaSelvbetjening kan du under "Mine oplysninger" blandt andet se, hvilke skatteoplysninger vi har. Under "Dokumentmappe" kan du finde dine udbetalingsopgørelser, og helt præcist se, hvor meget du betaler i skat, og selvfølgelig også hvad du får udbetalt.
Skattekorttyper
-
Hovedkort: Den arbejdsgiver der har dit hovedkort, skal trække dit personlige skattefradrag fra din indtægt, inden skatten beregnes.
-
Bikort: Den arbejdsgiver der har dit bikort, må ikke trække dit personlige skattefradrag fra din indtægt, inden skatten beregnes.
-
Frikort: Den arbejdsgiver der har dit frikort skal registrere, hvad du får udbetalt. Når beløbet på frikortet er opbrugt, beregnes skatten på samme måde som med et bikort.
Skatteberegning hvis du er ledig
Hvis du er fuldt ledig, betragtes vi som din arbejdsgiver. Derfor bruger vi hele dit personlige skattefradrag. Hvis du får supplerende dagpenge, skal både din arbejdsgiver og os trække skat. Vi bruger dit fradragten i forhold til, hvor mange timer du får dagpenge for, inde vi beregner skatten.
Er du fuldtidsforsikret og har 20 timers arbejde på en uge og er ledig de sidste 17 timer, bruger vi som udgangspunkt 17/37 af dit personlige fradrag. Arbejdsgiveren skal så bruge de sidste 20/37.
Hvis du er deltidsforsikret, fik du beregnet din dagpengesats og ugentlige arbejdstid, da du blev ledig. Det er denne ugentlige arbejdstid, vi bruger ved skatteberegningen.
Skatteberegning hvis du er på efterløn
Hvis du er på efterløn, betragtes vi som din arbejdsgiver. Derfor bruger vi dit hovedkort, med mindre du får udbetalt pension og/eller har arbejde. Hvis du modtager pension eller arbejder, vil pensionsselskabet eller din arbejdsgiver i nogle tilfælde modtage dit hovedkort. I de tilfælde får vi dit bikort. Hvis du ønsker at ændre det, skal du kontakte SKAT, se mere på tastselv.skat.dk.
Skatteberegning i andre tilfælde
Hvis du modtager VEU eller feriedagpenge, mens du er i arbejde, bruger vi dit bikort.
ATP (Arbejdsmarkeds Tillægs Pension)
Når du får dagpenge skal du betale ATP, men hvis du modtager feriedagpenge fra os, betaler du ikke ATP. Når du er på efterløn, kan du vælge om du vil betale ATP eller ej.
Befordring
Det befordringsgodtgørelse vi udbetaler er skattefrit (indtil medio marts 2012, er der enkelte der skal betale skat af befordring)