Efterløn med til udlandet
Du kan tage din efterløn med til udlandet. Mulighederne afhænger dog af, hvor du rejser hen.
I EØS-landene
Hvis du er på efterløn, kan du bo i hele EØS-området (EU + Norge, Island og Liechtenstein) og stadig modtage dansk efterløn. Du skal sende et efterlønskort (AR 249) hver måned, for at få udbetalt efterlønnen.
Uden for EØS-landene
Du kan holde ferie i lande udenfor EØS-området i tre måneder hvert kalenderår, mens du får efterløn. Er du væk i mere end tre måneder, stilles efterlønnen i bero, indtil du er tilbage.
På arbejde i et andet EØS-land:
- Som hovedregel skal du overflyttes til dette lands forsikring
- Hvis arbejdet ophører, eller du flytter tilbage til Danmark, skal du melde dig ind i Krifa igen senest 4 uger efter at du har fået bopæl eller arbejde i Danmark. Danmark eller fået arbejde
- Du kan arbejde EØS-landet i samme omfang, som hvis du er på arbejde som efterlønner i Danmark
- Du skal sende efterlønskort til os, som du plejer
- Krifa vil normalt trække a-skat af efterlønnen. Er du ikke skattepligtig i Danmark, skal du skaffe dokumentation fra skattemyndighederne i Danmark, der bekræfter dette.
Efterløn og sygesikring i udlandet
Fra 1. maj 2010 er der kommet nye regler om sygesikring i udlandet. Det betyder, at efterlønnere bliver ligestillet med personer i lønnet beskæftigelse, som bor i et andet EU-land
Kontakt sygesikringskontoret om sygesikring under ophold i udlandet.
På www.eures.dk kan du læse mere om, hvordan du er stillet i det enkelte land. Gå ind under 'Jobsøgende' og 'Landebrochure'.
Hvis du overvejer at rejse
Der er mange ting der skal tages hensyn til ved udlandsophold, så det er en god ide at forberede det i god tid. Kontakt os hvis du overvejer at rejse til udlandet, så vi kan give dig yderligere informationer.