Hvad er efterløn

Efterløn er en overbygning på den almindelige forsikring mod ledighed. Det er frivilligt om du vil betale til ordningen.

Efterlønsordningen er en fleksibel seniorordning. Det betyder, at du har mulighed for at bevare din tilknytning til arbejdslivet. Du kan trække dig delvist eller helt tilbage fra arbejdsmarkedet, når du når efterlønsalderen.

 

Du kan derefter modtage efterløn i op til 5 år, indtil du bliver folkepensionist. Efterlønsalderen er i dag 60 år, men hæves i perioden fra 2019 til 2022 gradvist til 62 år. Folkepensions-alderen hæves tilsvarende fra 65 til 67 år.

Hvis du bliver ved med at arbejde, indtil du bliver folkepensionist, kan du i stedet for efterløn få udbetalt en skattefri præmie.

 
Du er kun med i efterlønsordningen, hvis du betaler efterlønsbidrag til a-kassen. Efterlønsbidraget er fradragsberettiget.

 
Som hovedregel skal du betale efterlønsbidrag i 30 år, men der er undtagelser.

 
Principperne i efterlønsordningen er, at betaler du efterlønsbidrag, har du mulighed for i en 5 årig periode at få udbetalt 186.420 kr. pr. år - i alt 932.100 kr. (Beløbene er opgjort i 2012 -tal og før fradrag for dine pensioner).

 

 

Udskydelse

Hvis du udskyder din efterløn i mindst 2 år, og i denne periode fortsætter på arbejdsmarkedet, kan du få udbetalt efterløn i op til 3 år. Den årlige efterløn vil være 204.880 kr. - i alt 597.480 kr. (2012-tal og før fradrag for evt. pensioner)

 

 

Fravalg af ordningen

Har du betalt til efterlønsordningen, men alligevel ikke vil gå på efterløn eller have udbetalt skattefri præmie, kan du fravælge efterlønsordningen. Du kan få dit indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant eller overført til en pensionsordning - afhængig af din situation.

 

 

Hvis du dør

Hvis du dør før, du når efterlønsalderen, bliver efterlønsbidraget udbetalt til dine efterladte.