Historie

Fagforeningstvangen blev ikke stoppet i 2006, da Folketinget vedtog ny lov. Det viser de aktuelle eksempler nedenfor.

Flere af eksemplerne indeholder brud på regler, men de ramte lønmodtagere føler sig tvunget til at finde sig i det, fordi de er bange for at miste deres arbejde.


Juni 2008

Privat virksomhed i Herning området

Kunde ansat 30. juni 2008. I ansættelsesbevis er der anført at: "Lønmodtageren bekræfter at han/ er gjort bekendt med, at visse overenskomster indeholder særlige krav om arbejdstagers organisering i bestemte forbund."

Bliver afskediget efter to måneder på grund af arbejdsmangel.

Juli 2008

Ministerie

Pres fra tillidsrepræsentant og kollegaer. Leder har sagt, det vil være klogt at vedkommende skifter fagforening. Hun magter ikke det vedvarende pres.

Skifter fagforening.

September 2008

Privat virksomhed Horsens området

Fået oplyst fra kunde, at nedenstående er sendt rundt i virksomheden til underskrift hos kollegaer:

"Hej alle 3f´er.

Efter vort møde i kantinen torsdag middag gik vi og undrede os over, at DE GULE kæfter op om at "nu må vi se hvad fagforeningen kan" "nu er det bare med at vise vi står sammen." Så spørger jeg bare mig selv hvem fanden er det der har meldt sig ud af fællesskabet, hvem fanden er det der har valgt at stå i en anden fagforening. MEN som gerne vil NYDE godt af det som tillidsmændene forhandler sig frem til. Og så snakker de om fagforening og at stå sammen. Vi syntes fandeme at de burde pakke deres ting og så finde en anden arbejdsplads. Eller melde sig over i en fagforening som gør noget for deres medlemmer."

Ledelsen siger, der ikke er noget at gøre ved det. Vi fastholder det er mobning.

23. september 2008

Kommune Sjælland - ansættelsessamtale

Bliver ved ansættelses samtale spurgt af tillidsrepræsentant, om hun er medlem af BUPL. Ansøger siger, at det har de ikke ret til at få oplyst. Får herefter af tillidsrepræsentant oplyst, at det er der en aftale med kommunen og BUPL om, at der skal spørges om ved ansættelsessamtale, da alle i institutionen er medlem der. Lederen griber ikke ind. Heller ikke efterfølgende, hvor ansøger har oplyst lederen om, at det må der ikke spørges om, tager lederen afstand fra fremgangsmåden. Ansøgeren ønsker ikke jobbet på de givne betingelser.

9. oktober 2008

Universitet

Arbejdsgiver ønsker at give vores kunde del i Ny Løn. Tillidsrepræsentant vil ikke godkende tildeling til vores kunde. Arbejdsgiver har længe ønsket at give lønforhøjelse, men det er blevet forhindret af tillidsrepræsentant. Arbejdsgiver har oplyst til vores kunde, at hvis han flytter til den overenskomstbærende organisation, vil problemet være løst, så det opfordrede han ham til.

Er bange for konsekvenser, hvis hans sag bliver kendt. Flytter til anden fagforening for at få mere i løn.

10. oktober 2008

Ansættelsessamtale hos DSB

Oplyst af ledelse og tillidsrepræsentant ved ansættelsessamtale, at de her på arbejdspladsen var samlet i en bestemt fagforening, så det var bedst han flyttede. Skiftet til anden fagforening da han ikke tør andet.

10. oktober 2008

Hjemmeplejen nordjysk kommune

Har været ansat i tre år ved hjemmeplejen uden problemer som kunde hos Kristelig Fagbevægelse. Skiftede arbejdsplads 1. september. På hendes fridag samlede tillidsrepræsentant alle kollegaer og opfordrede til at fryse hende ud, indtil hun flyttede til FOA. Tillidsrepræsentant har aldrig talt med hende for at forklare hvorfor. Oplever stor kulde og ensomhed, da ingen tør tale med hende. Har aldrig tidligere oplevet problemer. Flytter til FOA for ikke at blive ødelagt psykisk.

20. oktober 2008

Slagteri, Vestjylland

Ansættelsessamtale april 2008. Fik af tillidsrepræsentant oplyst ved rundvisning efter samtale, at "det er mest brugt vi står i NNF, hvis der ikke skal være problemer."

Firmaet lavede træk af fagforeningskontingent i lønnen, og vedkommende turde ikke undlade at overflytte til NNF. Har nu fået nyt arbejde og er tilbage som kunde i Kristelig Fagbevægelse.

21. oktober 2008

SOSU-skole

Grædende kunde i Kristelig Fagbevægelse, som er i praktik under SOSU-uddannelse, oplyser følgende i telefonen:

Ville kontakte klassekammerat som var i praktik på samme arbejdsplads, men fik oplyst, at vedkommende var til undervisning på skolen. Det undrede hende, at hun ikke også skulle deltage, da de gik i klasse sammen. Hun spurgte praktikvejleder: "hvorfor er jeg ikke det. Det viste sig, det var FOA der havde indkaldt til mødet. Hun oplyste, at hun ikke er medlem af FOA. Vejleder udtalte "det må du se at blive."

Svaret var: "Nej, jeg er i en anden fagforening." Vejleder udtalte vredt til hende, at det skulle der ændres på. Hun føler sig behandlet som skidt!

21. oktober 2008

Daginstitution i København.

Ansat i vikariat den 26. august 08. Hun er ansat i et vikariat indtil maj 2009.

Til jobsamtalen blev hun spurgt, hvilken fagforening, hun var medlem af - og hun svarede Kristelig Fagbevægelse. Herefter blev der sagt, at de forventede, at hun skiftede over til FOA, hvis hun fik jobbet. Hun slog det hen og svarede ikke på, om hun ville skifte fagforening. 1,5 måned i ansættelses forløbet bliver hun kontaktet af lederen og spurgt, om hun har skiftet over til FOA.

21. oktober 2008

Post Danmark

Har været ansat hos Post Danmark siden 2005. Har anmodet om overflytning til Kristelig Fagbevægelse. Bliver så kontaktet af tillidsrepræsentant på bopæl under hendes barsel, der skal høre, om hun har fået nyt arbejde, når hun kommer tilbage fra barsel, siden hun ønsker at forlade 3F. Personen udtaler, at det skal hun nok selv finde ud af. Dagen efter kommer tillidsrepræsentant igen på bopælen og afleverer et brev fra 3F, der "bekræfter", at overflytning skal annulleres. Der er også en blanket, som vores kunde skal underskrive, hvor overflytningen til Kristelig Fagbevægelse annulleres.

Kunde udtaler: "Synes det er utroligt, at man ikke kan skifte fagforening efter eget valg, uden der skal være så mange problemer med det."

23. oktober 2008

Kommune, Nordsjælland

3F har fået en liste med navne på rengøringsassistenter ansat ved kommunen.

3F retter skrifteligt henvendelse til kunde i Kristelig Fagbevægelse og konstaterer, at vedkommende ikke er medlem. 3F fortæller, at det alene er 3F, der kan godkende hendes løn og fortæller om meget andet, de har kompetence til i vores kundes ansættelsesforhold. 3F medsender overflytningsblanket. Rengøringsassistenten er dybt forarget.

31. oktober 2008

Privat virksomhed, Nordsjælland

Kunde i Kristelig Fagbevægelse ringer og siger, at hun er blevet opsagt, fordi hun ikke er med i 3F, og hun skal ikke komme mandag morgen. Den nærmeste chef har sagt til hende, at det var reglen i "huset", at man skulle være med i 3F, og det var hun nødt til at følge. Hun er meget glad for jobbet og sine kollegaer. Var ansat som vikar.

3. november 2008

København

Kunde i Kristelig Fagbevægelse får af den nye leder i sin daginstitution oplyst, at hun og de andre, der ikke er medlemmer af BUPL, ikke har ret til feriefridage. Under den tidligere leder var der ellers ingen problemer.

3. november 2008

SAS

Da han blev ansat i maj 2008, blev han presset til at være med i en bestemt fagforening, selvom han ikke var interesseret. Han blev direkte truet på intromøde med fagforeningen, om at hvis han ikke meldte sig ind nu og her, så ville han slet ikke kunne blive ansat. Det var direkte ubehageligt synes han. Han blev ret vred, da han ikke brød sig om at blive tvunget på den måde.

13. november 2008

Privat virksomhed, Randers

Oplyst ved ansættelsen, at betingelse for ansættelsen er medlemskab hos 3F. Det står også anført i ansættelsesbrev. Oplevede pres ved ansættelsessamtalen. Ønsker at være anonym for ikke at miste arbejdet

17. november 2008

Sønderjylland

Fået oplyst af arbejdsgiver, at såfremt vedkommende overflyttede til Kristelig Fagbevægelse, vil hun blive opkrævet et gebyr på kr 280,00 pr. mdr til 3F, da de har lavet overenskomsten. Oplyser efterfølgende arbejdsgiveren, at hun har talt med Kristelig Fagbevægelse og fået at vide, at gebyret er ulovligt. Har nu fået nyt ansættelsesbevis, hvor det er slettet, at der skal betales gebyr til 3F

18. november 2008

Arbejdsplads Københavns Kommune

Kunde i Kristelig Fagbevægelse skriver:

"Jeg havde idag en meget ubehagelig samtale med klubformand for HK. Hun havde sendt et brev til mig, om medlemskab i HK.

Jeg ringede hende op, høfligt, og forklarede hende, at jeg var medlem af en anden fagforening og var godt tilfreds med den.

Derefter meddelte xxx, at sådan en som mig, kaldte hun en "nasserøv" og " sortseer" Hun ville sørgr for, at jeg kom bagerst i køen, når der skulle forhandles løn.

Desuden oplyste hun mig, at jeg IKKE havde nogle faglige rettigheder.

Til sidst spurgte xxx , om hun var tilstede ved min ansættelse samtale , hvorefter jeg svarede, at det var hun ikke. Hun svarede tilbage, det kunne jeg være glad for.....

Jeg mener IKKE, at man skal være medlem af en bestemt fagforening, for at opnå et job.....!

Men er det den line, der bliver frem lagt, kan jeg godt forstå, at det kan være svært at få folk ansat...!"

20. november 2008

Offentlig arbejdsplads, Nordsjælland

Kunde opsagt sit job pr. 30. november 2008 på grund af chikane på grund af fagforeningsforhold. Har været ansat i flere år på arbejdspladsen.

Da det for kort tid siden bliver kendt, hvilken fagforening hun er medlem af, ophører flere kollegaer med at tale med hende. Hun bliver overfuset. Hun oplever flere gange, at hendes rengøringsmaskine bliver ødelagt. Ledelsen har været involveret i sagen, men hun føler sig stemplet som det sorte får af ledelsen. Hun er sygemeldt og får psykologhjælp.

25. november 2008

Odense Kommune

Reglerne i MED-aftale i Odense Kommune er udformet, så det er illosorisk at blive medlem af udvalg for ansatte, der ikke er medlem af et LO- eller FTF-forbund, hvis de indgår som sikkerhedsrepræsentant.

1. december 2008

Vestjylland

Kunde i Kristelig Fagbevægelse har fået nyt job i en større kommune, hvor FOA var med i vurderingen af stillingsindplacering, og hvad løntrin hun skulle ligge på. Hun får efterfølgende brev fra FOA, hvor der står at forhandlingerne er afsluttet, men det fremgår ikke, hvilket løntrin hun ligger på. Med brevet var der en indmeldelsesblanket til FOA.

Hun kontakter FOA for at høre, hvilket trin hun er indplaceret på. Den medarbejder, hun får i røret, overfuser hende, fordi hun ikke er medlem hos dem, og fortæller hende, hvor dårlige Kristelig Fagbevægelse er. Vores kunde fortæller dem, at hun jo har lov at være kunde, hvor hun vil.

Men hun bliver ærlig talt noget stødt og frustrereret over at blive behandlet sådan. Det er jo et offentligt job hun har fået.

3. december 2008

Afsagt dom

Det er en krænkelse af rettigheder for en kunde i Kristelig Fagbevægelse, at vedkommendes navn er offentliggjort i malerforbundets medlemsblad, fordi vedkommende har udmeldt sig af forbundet. Oplysningen er en særlig personfølsom oplysning, som er blevet afsløret ved offentliggørelse i medlemsbladet.

5. december 2008

Stor sydjydsk privat virskomhed med flere hundrede ansatte

Når en ny ansat møder første dag, bliver han modtaget af tillidsrepræsentanten, som viser rundt. Herefter sætter tillidsmanden og den ny-ansatte sig ved et bord med en kop kaffe, og så kommer overflytningsblanketten op af tillidsmandens baglomme. "Her er vi medlem af 3F, og du skal lige skrive under her"!

Det er rigtig svært at sige nej til dette som ny ansat, god stemning efter rundvisning og hilsen på, og nu over en kop kaffe!

Den anden del af historien er, at virksomheden - uden at spørge - som standard trækker kontingent til 3F på lønsedlen fra dag ét! Vi har hørt om denne fremgangsmåde hos det pågældende firma mange gange.

15. december 2008

Privat virksomhed syddanmark

Nyansat modtager ansættelsesbevis, hvor der er anført, at det er en betingelse for ansættelsesforholdet, at der over lønnen hver måned trækkes fagforeningskontingent til 3F eller hvis medlemskab ikke ønskes af 3F, at der trækkes administrationsbidrag til vedligehold af overenskomsten. Den ansatte kan selv vælge ved afkrydsning. Der sendes kopi af ansættelsesbeviset til 3F.

December 2008

Voldgiftskendelse 3F - HORESTA

Ud fra den aftalte overenskomst, fastslår kendelsen, at arbejdsgiveren ikke må tillade, at organiserede arbejder i fælles regnskab med uorganiserede.

Det er ud fra kendelsen, ikke tilladt organiserede at arbejde i fælles optjeningspulje med uorganiserede.

19. december 2008

Offentlig ansat, pædagoområdet

I forbindelse med nyansættelse får kunde i Kristelig Fagbevægelse skriftlig henvendelse fra BUPL om, at arbejdsgiver har fremsendt forslag til aflønning til dem. Skrivelsen sendes til vedkommendes arbejdsgiver. BUPL konstaterer, at vedkommende ikke er medlem af BUPL. Der medsendes indmeldelsesblanket til fagforening og overflytningsblanket til a-kasse. Oplysninger om løninplacering fra offentlig arbejdsgiver bruges til medlemshvervning.

6. januar 2009

Staten

Meddelelse modtaget i Kristelig fagbevægelses mailboks:

Jeg er kunde hos jer, men er dags dato blevet ringet op af HK Stat, hvor jeg tidligere var medlem, som fortalte mig, at det kun er dem, som kan føre lønforhandlinger for mig, da de har overenskomsten. Jeg gjorde HK opmærksom på, at der var frit fagforeningsvalg i Danmark, men de fastholdt stadig, at de skulle godkende fremtidig lønindplacering. HK forsøger at "skræmme" tidligere medlemmer tilbage i folden.

7. januar 2009

Privat hjemmepleje i Nordjylland.

Kunde i Kristelig Fagbevægelse er til ansættelsessamtale som SOSU-hjælper. Har været inden for faget i mange år, så hun skulle have løntrin 22. Da der på et tidspunkt under samtalen kommer op, at vedkommende er kunde hos Kristelig Fagbevægelse, siger arbejdsgiver, at så kan hun ikke give hende den samme løn, men hun vil få 10 kr. mindre i timen end de andre. Arbejdsgiver vil give den samme løn, hvis vedkommende flytter til FOA. Hun ved ikke, om hun får jobbet, men hun er heller ikke interesseret på disse vilkår, da hun ikke vil flytte til FOA.

8. januar 2009

Region Midtjylland

Kunde i Kristelig Fagbevægelse er netop blevet færdiguddannet SOSU-assistent og er blevet fastansat på en offentlig regional arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten fra FOA har gentagne gange direkte opfordret til overflytning, og nu har hun meddelt vores kunde, at hun forventer, at hun bliver overflyttet til FOA. Kunden ønsker ikke overflytning til FOA.

9. januar 2009

Post Danmark, Fyn

Medlem har sendt følgende oplevelse, som hun havde, da hun var ansat hos Post Danmark: Under rundvisning ved nyansættelse skulle alle nye ind på 3F kontor. Døren blev låst og først låst op igen, når alle havde flyttet deres fagforeningsmedlemskab til 3F.

14. januar 2009

Privat virksomhed, Viborg

Tillidsprepræsentant truer kunde i Kristelig Fagbevægelse med konsekvenser, hvis han ikke lod sig overflytte. Han måtte finde ud af, om det var ham eller de øvrige, der skulle være på arbejdspladsen. Fået oplyst af tillidsrepræsentant at; "han ikke kunne oplyse hvad der skete, hvis vores kunde ikke meldte sig ind i Dansk Metal."

Der har været rygter om arbejdsnedlæggelser.

15. januar 2009

Industri-virksomhed, Vestjylland

Tillidsrepræsentant har sagt til kunde i Kristelig Fagbevægelse efter fyringsrunde, at havde han vidst, hvor han var medlem, var han blevet fyret først. Kollegaer driller ham dagligt.

20. januar 2009

Privat virksomhed

Kunde i Kristelig Fagbevægelse oplyser, at hun har fået en sms fra sin chef, der skriver, at vedkommende ikke får sine kørepenge, hvis ikke hun er medlem af FOA.

Har været ansat i firmaet i et år.

22. januar 2009

Stor viksomhed i Billund

Oplyser at han havde fået arbejde som maskinoperatør. Da han fik jobbet tog chefen ham med over til 3F, og så kunne han lige skrive under med det samme. Han følte sig meget presset til at skrive under for at få det arbejde, men han gjorde det ikke. Han blev aldrig ansat, for han sagde, at det gad han ikke være med til, at de skulle presse ham.

23. januar 2009

Stor sydjysk virksomhed

Oplever pres på grund af fagforeningsvalg fra såvel ledelse som tillidsrepræsentant. Har fået oplyst fra tillidsrepræsentant, at alle, der ikke var medlem af 3F, bliver først fyret i en større fyringsrunde, der er i gang