Optjening af betalt ferie

Du optjener som udgangspunkt ret til 2,08 feriedage for hver måned, du er ansat.

Du optjener som udgangspunkt 2,08 dages betalt ferie pr. måned du er ansat, svarende til 25 dages ferie om året. Har du et job med 6 dages arbejdsuge, optjener du 2½ dags betalt ferie pr. måned, svarende til 30 dage pr. optjeningsår.

 

Undtagelser, hvor du ikke optjener ret til betalt ferie:

  • Sygdomsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller perioder, hvor der ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse efter ferielovens § 25
  • Barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn.
  • Perioder, hvor du deltager i strejke eller lockout.
  • Perioder, hvor du er hjemsendt i henhold til kollektiv overenskomst som følge af vejrlig og lignende, medmindre arbejdsgiver betaler fuld eller delvis løn i perioden.

I ovenstående perioder kan du i stedet optjene feriedagpenge. Kontakt din a-kasse, for yderligere vejledning om feriedagpenge. 

 

Særlige regler for elever

Hvis du er elev med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, har du ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter ansættelsesforholdet er begyndt. Har du optjent ferie i et andet ansættelsesforhold, skal du afholde ferien, inden din ansættelse som elev begynder.

 

Er ansættelsesforholdet startet inden den 1. juli 2010 i et ferieår, har du også ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår. Ferieåret starter 1.maj og slutter 30.april året efter.