Når du selv siger op

En opsigelse skal som regel gives skriftligt. Du har altid ret til at sige din stilling op med det opsigelsesvarsel, der gælder for dit ansættelsesforhold.
Selv om der på din arbejdsplads ikke kræves, at du skal varsle opsigelsen skriftligt, er det alligevel en god idé at gøre det. Så har du bevis på, at formalia er overholdt og misforståelser kan derved undgås. 
  • Begrundelse
    Du har ikke pligt til at give en begrundelse for din opsigelse.
     
  • Varsel
    OpsigelseDu finder dit opsigelsesvarsel i din ansættelseskontrakt, enten direkte eller ved henvisning til en overenskomst eller funktionærloven. Er du omfattet af funktionærloven, så se opsigelsesvarsel efter funktionærloven
     
  • Opsigelsesperioden
    I din opsigelsesperiode har du pligt til fortsat at være loyal over for din arbejdsgiver, og skal naturligvis møde på arbejde som normalt. Se dog frihed til jobsøgning, hvis du er funktionær.

 

Den første dag som ledig

Læs alt om, hvad du skal gøre på din første ledighedsdag.

Har du selv sagt op? Så kan det have betydning for din ret til dagpenge. Læs om karantæne ved opsigelse

 

 

Gratis karriererådgivning 

Inden du siger dit job op, kan det være en god idé at få karriererådgivning, fordi

  • Det er lettere at finde et nyt job, når du er i job
  • Samtalen kan åbne op for nye muligheder både på dit nuværende og kommende job
  • Vores konsulenter har masser af erfaring i at hjælpe folk til at se deres potentiale og at komme tættere på drømmejobbet

Kristelig Fagbevægelse tilbyder gratis karriererådgivning til kunder i Kristelig Fagforening. Bealer du kun kontingent til a-kassen, kan du købe samtalen med rabat til 995 kr. Klik på linket ovenover og læs mere om karriererådgivning og bestilling af samtale.