Tilskud til kurser og efteruddannelse

Hvis du er kunde i Kristelig Fagforening, kan du søge om et tilskud på 1.000 kr. til faglig efter- eller videreuddannelse.

Hvert år kan du få 1.000 kr. i kursustilskud, hvis du er kunde i Kristelig Fagforening. Du må gerne dele beløbet over flere kurser, hvis du ikke udnytter det fuldt ud ved første ansøgning.

Du kan få tilskud til:

  • Kursusgebyrer
  • Kursusmaterialer

 

Kurset skal være relevant for dit:

  • Hovederhverv
  • Eller din kommende beskæftigelse

 

Du kan få tilskud til kurser, der kan

  • Forbedre dine muligheder for beskæftigelse
  • Give dig mulighed for at blive optaget på en uddannelse

Kurserne skal foregå i din medlemsperiode. De skal desuden være eksterne eller foregå i samarbejde med en offentlig uddannelsesinstitution. Du kan ikke få tilskud til Kristelig Fagbevægelses arrangementer.

 

Kursustilskud kan gives til:
Kursusgebyrer

Kursusmaterialer - Eksempelvis bøger

Autorisation til social- og sundhedsassistenter (beløbet i 2012 er 313 kr.)

 

Ansøgning

For at få kursustilskud skal du udfylde ansøgningsskemaet, DKF513, som du finder på vores blanketside.


Sammen med ansøgningsskemaet skal du aflevere dokumentation for de udgifter, du søger om kursustilskud til.