Uddannelsesydelse til ledige (AMU)
Som ledig har du mulighed for at få støtte til voksen- og efteruddannelse.
Dagpenge til uddannelse til ledige (AMU-kurser)
Du kan få dagpenge til uddannelse til ledige, hvis uddannelsen er :
- arbejdsmarkedsuddannelse (efteruddannelse.dk)
- visse enkeltfag/deltidsuddannelser, fx inden for landbrug og social og sundhed
- meritforløb, fx opskoling for plejehjemsassistenter, plejere, sygehjælpere og hjemmehjælpere
- den grundlæggende PGU-merituddannelse til dagplejer, omsorgshjælper mv.
- kompetencegivende forløb som led i Grunduddannelse for Voksne
- uddannelse med tilskud fra Den Europæiske Socialfond
- visse taxi-kurser
Du kan højest få dagpenge til seks ugers uddannelse.
Betingelser for at komme på AMU-kursus med dagpenge
- Du må ikke have en uddannelse, der overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller et videregående tekniker-niveau. Har du en højere uddannelse, skal den være forældet (dvs. ikke brugt i mindst fem år), for at du kan have ret til uddannelse på dagpenge.
- Du skal have ret til dagpenge og ikke have været ledig i mere end 9 måneder.
- Er du under 25 år, kan du kun søge om dagpenge under uddannelse inden for de første seks måneders ledighed.
Hvor meget kan jeg få?
Du kan få din sædvanlige dagpengesats og da uddannelsen er på dagpenge, sker udbetalingen sidste fredag i hver måned.
Hvordan søger jeg?
- Kontakt skolen vedr. det aktuelle kursus. På skolen vil du få udleveret optagelsespapirer "Ansøgning om og bekræftelse af ret til og optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere" - skemaet hedder AR 245. Skemaet skal du udfylde og sende til os.
- Hvis du opfylder betingelserne for at modtage dagpenge under uddannelsen, godkender vi papirerne og sender det til skolen og Jobcentret.
- Hvis du ønsker at søge befordringstilskud til en arbejdsmarkedsuddannelse (kan du søge på denne blanket (AB421).
Læs mere om mulighed for befordringstilskud
Søg viden om uddannelser