Strejkegodtgørelse
Hvis du ikke kan arbejde pga. strejke, blokade, lockout eller boykot, har du mulighed for at få økonomisk hjælp af fagforeningen.
Hvis du ufrivilligt bliver berørt af en arbejdskonflikt, bør du straks kontakte os, så vi kan vejlede dig om din situation. Du kan henvende dig på dit afdelingskontor eller ringe til os på 7227 7227. Vi er ved telefonerne mandag til fredag kl. 8.00 - 22.00.
Strejkegodtgørelse til kunder i Kristelig Fagforening
Du har ret til strejkegodtgørelse, hvis du
- har været kunde i Kristelig Fagforening i mindst 2 mdr.
- stiller din arbejdskraft til rådighed for din arbejdsgiver
Hvis du lige er blevet overflyttet fra en anden fagforening, har du også ret til strejkegodtgørelse, hvis du har været kunde i din tidligere fagforening i mindst 2 mdr. Ansøg om strejkegodtgørelse.
Strejkegodtgørelsen svarer til dagpengesatsen.
Udbetaling af dagpenge fra Kristelig A-kasse
Hvis du bliver ledig pga. strejken, kan du i særlige tilfælde få dagpenge fra a-kassen. Kontakt os, så vi kan vejlede dig om din situation.
Hvordan stiller du din arbejdskraft til rådighed?
Under en strejke kan det være svært at kontakte din leder, da lederen også er involveret i konflikten. Vi opfordrer dig derfor til fx at sende en SMS og tilbyde din arbejdsgiver at møde på arbejde. Gem SMS'en som dokumentation. Kontakt os, hvis du har spørgsmål.
Læs mere om arbejdskonflikt.