Syg som ledig

Når du er ledig, er der forskellige forhold du skal være opmærksom på, hvis du bliver syg. Du skal melde dig syg på jobnet.dk, men ikke hos a-kassen.

Syg i dagpengeperioden




Hvis du bliver syg, mens du modtager dagpenge, skal du hurtigst muligt melde dig syg på min side på Jobnet. Du skal ikke melde dig syg til os.

På min side på Jobnet skal du logge på (lige som når du skal bekræfte din jobsøgning) og sygemelde dig. Vi modtager automatisk besked om din sygemelding fra Jobcenteret. Når vi har modtaget sygemeldingen, indberetter vi oplysningen til kommunen, og du vil herefter modtage et underretningsbrev fra kommunen med kopi af de oplysninger vi har indberettet.  

 

Mens du er syg, får du sygedagpenge fra kommunen i stedet for dagpenge fra os.

 

Du skal huske at kontakte os, hvis du skulle have været til møde hos os den dag du er syg.

 
 

Syg under uddannelse

Hvis du går i skole og modtager dagpenge under aktivering, skal du hurtigst muligt kontakte undervisningsstedet og Jobcenteret for at sygemelde dig. På Jobcenterets hjemmeside skal du logge på (lige som når du skal bekræfte din jobsøgning) og sygemelde dig. Selvom du er syg, indkalder vi dig til møde. Du skal selv booke en tid og er forhåbentlig rask inden tidsfristen er udløbet. Du skal ikke sygemelde dig hos os.

 

 

Raskmelding

Du skal raskmelde dig hos:
  • Jobcentret. Husk at gentilmelde dig Jobcentret, den første dag du er rask, hvis du ikke er tilmeldt mere. Man bliver normalt afmeldt Jobcentret efter 14 sygedage.
  • Os (kun hvis du har fået sygedagpenge). Skriv til os og oplys den sidste dag med sygedagpenge.
  • Kommunen. Brug borger.dk. Hvis du ikke har digital signatur, kan du udskrive blanketten. Når du modtager dokumentation for at udbetalingen af sygedagpenge er ophørt "DP127", skal du sende til os, så snart du modtager den, for at vi igen kan udbetale dig dagpenge. 

Husk at oplyse dine sygedage på dit dagpengekort, næste gang du udfylder dagpengekortet.
 
Læs om sygdom og lønmodtagere
 
Læs mere om sygedagpenge