Syg som lønmodtager
Du har ret til at holde fri fra dit arbejde, hvis du bliver syg, men du skal melde dig syg. Ofte kan du få sygedagpenge eller løn under sygdommen.
| Funktionær |
Ikke-funktionær |
Hvis du er funktionær, skal du have din sædvanlige løn, mens du er syg. Er jeg funktionær? |
Er du ikke funktionær, kan du få sygedagpenge, hvis du har været ansat i de sidste 8 uger og i denne periode har arbejdet mindst 74 timer. Der kan dog være en regel i din overenskomst, der giver dig ret til løn under sygdom i op til fx fem uger.
Læs mere om sygedagpenge
|
Sygemelding
Bliver du syg, er det vigtigt, at du straks melder dig syg til din arbejdsgiver. Der kan på din arbejdsplads være særlige regler, der skal overholdes. Disse regler har du pligt til at kende. Hvis du ikke overholder reglerne, kan du risikere at blive opsagt eller bortvist.
Syg med deltidsarbejde og dagpenge
Hvis du arbejder på deltid og modtager dagpenge, skal du sygemelde dig både til din arbejdsgiver, Jobcentret og din a-kasse på den første sygedag eller hurtigst muligt. I din sygdomsperiode udbetaler kommunen sygedagpenge til dig. Det kan også være, at din arbejdsgiver skal betale
sygedagpenge.
Syg under arbejde med løntilskud
Når du er i arbejde med løntilskud, skal du kun sygemelde dig til din arbejdsgiver. Du skal melde dig syg hurtigst muligt.
Barnets første sygedag
Der er ikke en lovsikret ret til fravær ved barns 1. sygedag.
Mange arbejdsgivere indretter sig dog efter en praksis, der er opstået på baggrund af aftaler i overenskomster gennem de senere år. Denne praksis kan give mulighed for at holde fri på barnets 1. sygedag.
Hvis din arbejdsgiver er uenig i dette, eller hvis du er i tvivl, så kontakt os. Bliver du hjemme uden at have en klar aftale om det, er det din egen risiko.
Det er ikke godt nok, at retten til fravær på barnets 1. sygedag må hvile på et så løst grundlag som en praksis på arbejdspladsen.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets hjemmeside giver ”lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager” ret til fravær ved barnets sygdom. Det er heller ikke godt nok, da der er tale om force majeure, dvs der er kun ret til akut fravær, fx i 2-3 timer, til man har fundet anden pasning eller ved barnets indlæggelse.
Vi kæmper for en ret for alle lønmodtagere, til at holde fri hele barnets 1. sygedag.
Husk, at du skal meddele barnets sygdom til din arbejdsgiver på samme måde, som hvis du selv blev syg. Dvs du skal give besked til arbejdsgiveren efter de regler, der er i forbindelse med sygemelding.