Sygesamtale med din arbejdsgiver

Fra 4. januar 2010 trådte en ny lov i kraft, som betyder, at din arbejdsgiver skal indkalde dig til en sygesamtale, hvis du bliver syg i længere tid.

Hvis du bliver syg i længere tid, skal din arbejdsgiver indkalde dig til en samtale inden 4 uger. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du forventer at kunne vende tilbage til arbejdet igen. 

 

Måske er det muligt for dig gradvist at vende tilbage til arbejdspladsen igen. Måske skal der foranstaltes specielle skånehensyn, ændres på dine arbejdsopgaver, skabes mulighed for hjemmearbejdsplads osv.

 

Det er alt sammen noget af det, som sygesamtalen med din arbejdsgiver skal være med til at afklare.