Aftale ved kronisk sygdom - § 56 aftale

Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, som giver forøget sygefravær, kan du og din arbejdsgiver søge kommunen om en § 56 aftale.

Aftale ved kronisk sygdom - § 56 aftale

Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, som giver en øget fraværsrisiko - fx sukkersyge, astma, dårlig ryg - kan du og din arbejdsgiver søge kommunen om en § 56 aftale. Den betyder, at hvis du er syg pga. den kroniske eller langvarige lidelse, udbetaler kommunen sygedagpenge fra første sygedag. Eller kommunen udbetaler dagpengerefusion til din arbejdsgiver, hvis du har ret til løn under sygdom.

Kommunen godkender aftalen for 2 år ad gangen. Den kan kun fornys, hvis du det seneste år har haft mindst 10 sygedage pga. den sygdom, som aftalen er lavet ud fra.

Hvis du i løbet af året skifter arbejdsplads, skal du søge på ny. Flytter du derimod, men beholder dit arbejde, fortsætter aftalen resten af perioden.

Hvis du er syg af anden årsag - fx influenza - skal din arbejdsgiver betale sygedagpenge fra første sygedag.
 

 

Klagemulighed

Hvis du er utilfreds med den afgørelse kommunen har truffet, har du mulighed for at klage - se afsnittet om klagemulighed.