I krise med dit arbejde? Er du kunde i Kristelig Fagforening har du mulighed for at få tilskud til psykisk krisehjælp.
Hvornår kan du få psykisk krisehjælp?
Du kan få bevilget tilskud til fem timers psykisk krisehjælp. Det er vores jobtrivselskonsulenter, der vurderer, om du opfylder kriterierne for at modtage psykisk krisehjælp. Vi betaler den første
afklarende samtale og giver herefter tilskud til de næste fire samtaler.
Akutte, arbejdsrelaterede kriser
For at få bevilget psykisk krisehjælp skal du stå i en akut, arbejdsrelateret krise. Det kan være fx være,at du har været udsat for vold på arbejdspladsen. Tilbuddet om psykisk krisehjælp gælder, hvis du ikke har andre muligheder for at få tilskud - fx gennem egen læge.
Valg af behandler
Du har mulighed for selv at vælge behandler. Behandleren skal være enten autoriseret psykolog eller psykoterapeut og medlem af psykoterapeutforeningen.
Ønsker du at benytte tilbuddet? Ring på 7227 7227 eller skriv til os. Vi vejleder om det videre forløb.