Kirsten - teamleder i kundecenter


Titel: teamleder
Uddannelse: Kommunal kontoruddannelse - lederuddannelse fra erhvervsakademiet
Fritidsinteresser: Kirke, skolebestyrelse, syning, hus og køkkenhave


Jeg hedder Kirsten Nørlund, har rundet de fyrre og har været ansat i Kristelig Fagbevægelse siden 1993. I sin tid blev jeg ansat i regnskabsafdelingen, hvor jeg blev ansat på baggrund af min uddannelse ved skattevæsenet. I dag arbejder jeg som driftschef i et af vores 2 kundecentre. Mine opgaver er meget alsidige. Ikke to dage er ens og tempoet er højt.

Seks spændende år i personale-afdelingen kan jeg også føje til mit CV i Kristelig Fagbevægelse. Først jobbet som chefsekretær/personaleassistent og de sidste år, som personalekonsulent. En spændende tid krydret med personalemæssige udfordringer.

 

Samtidig har jeg læst ledelse på Erhvervsakademiet. Kristelig Fagbevægelse har betalt for denne uddannelse, idet ledelsen ønsker at støtte en fortsat udvikling af medarbejderne.

Jeg er blevet udfordret i Kristelig Fagbevægelse i nu 16 år og venter med spænding på hvilke muligheder fremtiden bringer. Mulighederne er der, hvis man selv ønsker dem og er fleksibel. Og det fantastiske er, at der samtidig er plads til min familie. Jeg kan fx tage en hjemmearbejdsdag, hvis der er brug for, at jeg er hjemme hos en af vores tre børn en dag.

Når jeg holder fri, har jeg brug for at stresse af. Det gør jeg blandt andet i min køkkenhave. At lægge et lille frø i jorden, følge med i spiringen og senere på året opleve hvad det er blevet til, er helt fantastik. Om vinteren stresser jeg af ved min symaskine. Jeg deltager også gerne i bestyrelsesarbejde og lignede i det omfang, tiden er til det.