HR-strategi
Kristelig Fagbevægelse - en værdifuld arbejdsplads
I Kristelig Fagbevægelse betragter vi den enkelte medarbejder som unik og som nøglen til, at organisationen kan opfylde sin mission: At bringe unikke værdier til arbejdsmarkedet.
I Kristelig Fagbevægelse ansætter vi medarbejdere, der er bevidste om organisationens værdigrundlag, og som udvikler kompetencer, der skaber værdi for dem selv, kollegaerne, forretningen og kunderne. Relationerne i organisationen bygger på ærlighed og respekt, frihed og ansvar.
At være en attraktiv arbejdsplads betyder, at vi tilbyder løn- og ansættelsesvikår, der opleves som motiverende for arbejdsindsatsen, og som indebærer trivsel, rummelighed og socialt medansvar. Kristelig Fagbevægelse rekrutterer og fastholder kompetente medarbejdere og tilbyder forhold, der gør det muligt at skabe balance mellem arbejde og livssituation.
I Kristelig Fagbevægelses er der fire nøglebegreber, som er styrende for HR-aktiviteterne: Ledelse, udvikling, trivsel og fastholdelse.