Sådan får vi et bedre dagpengesystem
Vi foreslår, at indsatsen for at få ledige i arbejde starter tidligere, og at dagpengesatsen gradueres. A-kasserne skal have midler efter indsats og større metodefrihed.
Regeringens genopretningsplan
Som et led i regeringens plan for genopretning af Danmarks økonomi 2010-2013 blev dagpengeperioden halveret fra 4 til 2 år.
Vi har et bredere forslag til et velfungerende dagpengesystem:
3 indsatser, der vil forbedre dagpengeområdet
Samfundet har brug for, at ledige kommer hurtigere i arbejde. Og de ledige har brug for at få udbetalt en anstændig dagpengeydelse, så en ledighedsperiode ikke starter med økonomisk nedtur.
Derfor foreslår vi, at:
- indsatsen mod ledighed starter tidligere, og at a-kassen får det fulde ansvar de første 9 mdr.
- dagpengesatsen gradueres og dagpengeperioden sættes til 3 år
- a-kasserne får midler efter indsats og større metodefrihed
Indsats mod ledighed i opsigelsesperioden
Man skal melde sig ledig i løbet af den første uge efter opsigelsen, så a-kassen allerede der kan gå i gang med jobformidling og afklaring. A-kassen får det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen de første 9 mdr., så den ledige ikke skal rende spidsrod mellem jobcenter og a-kasse. Pengene skal følge den ledige.
Højere dagpengesats den første måned
I den første måned af en ledighedsperiode sættes dagpengeydelsen op til 80 procent af seneste indtægt. Dog indføres et loft og en bund. Efter 1 måned sættes ydelsen gradvis ned over to omgange. Det giver den ledige mulighed for at tilpasse sin økonomi løbende, og det giver samtidig et økonomisk incitament til at søge andre job end lige ønskejobbet. Dagpengeperioden sættes til 3 år.
Midler efter indsats til a-kasserne
I dag får alle a-kasser det samme beløb sat i forhold til det antal medlemmer, de har. Fremover skal de a-kasser belønnes, som gør en ekstra indsats for at få ledige i arbejde. A-kasserne skal altså have tildelt midler fra staten i forhold til deres succesrate med at skaffe ledige i arbejde.
Samtidig skal a-kasserne have meget større metodefrihed i forhold til, hvilke tiltag de benytter. Mennesker er forskellige, og det er ledige også. Beskæftigelsesindsatsen skal i langt højere grad styres efter målaftaler og ikke metodestyring og kontrol.