Hvad er den danske model?

Den danske model er en betegnelse for den måde, arbejdsmarkedet er organiseret på i Danmark. Der er forholdsvis lidt lovgivning på arbejdsmarkedet, og det centrale element er derfor kollektive aftaler (også kaldet overenskomster), der indgås mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Mange betragter modellen som unik, og derfor sættes der sjældent spørgsmålstegn ved dens berettigelse. Vi anerkender, at modellen historisk har skabt gode resultater for lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Men vi mener, at den danske model har en række mangler. Den er udemokratisk og utidssvarende. Derfor skal modellen moderniseres.

Udemokratisk

Skal man som lønmodtager have indflydelse på modellen, er det nødvendigt at være med i en fagforening, som er tilknyttet en hovedorganisation (LO, AC, FTF og Ledernes Hovedorganisation). De hundrede af tusinde af lønmodtagere, som ikke er med i en hovedorganisation, har ingen indflydelse på den danske model.

En fagforening, som er medlem af en hovedorganisation, kan gennem en blokade tvinge sin egen overenskomst igennem på en arbejdsplads. Det synes vi er helt urimeligt, hvis der i forvejen er en overenskomst på arbejdspladsen.

Utidssvarende

Antallet af danskere, der er kunder i en fagforening, er faldende, og det betyder faldende opbakning til de organisationer, der styrer den danske model. En undersøgelse viser, at 41% af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked ikke er omfattet af en overenskomst.

Flere og flere arbejdsmarkedspolitiske initiativer fra EU bliver til lovgivning i Danmark, og det betyder, at færre ting bestemmes i overenskomsterne.

Derfor mener vi, at den danske model skal moderniseres ved at indføre en lønmodtagerlov i Danmark. Lønmodtagerloven skal give nogle basisrettigheder til alle lønmodtagere, uanset om man har en overenskomst eller ej. Det er fagforeningernes opgave at bygge nogle gode overenskomster oven på lønmodtagerloven. Læs mere.