Kompetencepolitik

Kristelig Fagbevægelses vurdering af, hvad der er de store kompetenceudfordringer på fremtidens arbejdsmarked, og hvilke løsninger, der kan være på dem.

Kristelig Fagbevægelses vurderering af, hvad der er de store kompetenceudfordringer på det aktuelle og fremtidens arbejdsmarked

  • At få den enkelte medarbejders kompetencer til at matche de job og kompetencer, et dynamisk arbejdsmarked efterspørger
  • At ufaglærte job forsvinder fra landet
  • At der bliver problemer med at have tilstrækkelig med faglærte og højt uddannede
  • At for mange unge kommer ud på arbejdsmarkedet uden en uddannelse
  • At næsten halvdelen falder fra den erhvervsfaglige uddannelse, de er begyndt på
  • At der er brug for en langt bedre sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelserne
  • At der er en stagnation i, hvor stor en andel af unge med ufaglærte forældre, der bryder de sociale vilkår ved selv at få en uddannelse
  • At der er mangel på praktikpladser
  • At mulighederne i voksen- og videreuddannelsessystemet er vanskelige at overskue
  • At betalingerne ved efteruddannelser er for forskellige

     

Kristelig Fagbevægelses forslag til at løse udfordringerne

 

Der skal være en bedre sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

  • Grundskolen og ungdomsuddannelserne skal tænkes ind i et sammenhængene læringsforløb, og 9. klasse kan være et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelsessteder.
  • Der skal tidligt i skoleforløbet være en langt større integration mellem læring og anvendelse senere i livet, end der er i dag. I hele grundskolen skal en form for erhvervspraktik være en naturlig og integreret del af undervisningen. Forældre kan som gæstelærere fortælle om deres arbejde.
  • Undervisningspligten skal udvides til et sammenhængende læringsforløb på 12-13 år.
  • Skoletrætte elever skal opleve tryghed, og de uddannelsesstærke skal opleve at blive udfordret. Tidligt i grundskoleforløbet skal der tænkes i differentieret undervisning og niveaudeling på tværs af klasser i udvalgte centrale fag.
  • Ungdomsuddannelserne kan være opdelt i retninger for bogligt stærke, erhvervsfaglige, praktisk stærke mv.

De sociale vilkår for læring skal ændres

 

 
  • En styrket forældredialog allerede fra begyndelsen af skoleforløbet.
  • Fokus på en holdningsbearbejdning af både forældre og elever for at bryde de sociale vilkårs negative indflydelse på lysten til og forståelsen for, at det er vigtigt at tage en uddannelse.
  • Skolestrukturer og læringsmiljøer skal være forskellige alt efter geografi og miljø, så de afspejler de konkrete elevers sociale forudsætninger og baggrund
  • Det kan overvejes at indføre en mentorordning, hvor ældre elever er mentorer for yngre.

     

Der skal være flere praktikpladser og en større virksomhedsforpligtelse

 

 
  • Virksomheder skal tage et større ansvar for at sikre det nødvendige antal praktikpladser.
  • Virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige kan pålægges at have et vist antal praktikpladser.
  • Virksomheder med en vis størrelse kan forpligtes til at oprette et vist antal praktikpladser.
  • Mindre virksomheder kan indgå i uddannelsesalliancer og tilbyde kombinationspraktikpladser.
  • Det kan overvejes, at virksomheder, der er over en vis størrelse, men ikke har elever, skal betale mere til Arbejdsgivernes Elevrefusion, mens firmaer med elever skal betale mindre eller får mere i støtte.

Voksen- og efteruddannelsessystemet skal forenkles

 

 
  • Voksen- og efteruddannelsesmulighederne skal hele tiden udvikles, så de følger med den faglige og teknologiske udvikling og tager højde for, at der hele tiden er jobområder, som nedlægges, mens der kommer nye jobtyper til. Uddannelserne skal udvikle de kompetencer, der efterspørges i fremtiden.
  • Virksomhederne skal se et behov for at investere i viden - og gøre det bredt, så det ikke kun er de i forvejen godt uddannede, der bliver videreuddannet.
  • Mulighederne i voksen- og videreuddannelserne skal være gennemskuelige og til at finde vej igennem for den almindelige dansker.
  • Det kan overvejes at etablere et uvildigt råd, som kan rådgive regeringen med udgangspunkt i de fremtidsperspektiver, der er for beskæftigelse.

Betalingen af efteruddannelse skal forenkles

 

 
  • De økonomiske konsekvenser ved efter- og videreuddannelse må ikke være uoverskuelige eller en barriere.
  • Det man får i kompensation ved efteruddannelse bør ikke være forskellig afhængig af fagområde eller uddannelsesbaggrund.
  • Alle bør have normal løn ved al efteruddannelse, og arbejdsgiverne skal kunne søge om refusion som i dag.

    Læs hele Kristelig Fagbevægelses kompetenceoplæg "Kompetenceløft - klar til fremtiden"