Sådan får vi ledige i arbejde

"Hurtig, hyppig og kontant" hedder vores strategi for, hvordan vi får ledige i arbejde.

Grundlaget for strategien

Alle mennesker har værdi – også uden de er i arbejde. Men alle mennesker har også et potentiale, og det er godt og sundt for mennesket at bruge sine potentialer i et arbejde.

 

Hurtig og hyppig

Med en hurtig og hyppig indsats ønsker vi at forhindre, at ledige ender i en ledighedsidentitet og begynder at tvivle på eget potentiale. Det er vores erfaring, at fornemmelsen for at være på arbejdsmarkedet og tilliden til eget værd daler relativt hurtigt, når man er uden arbejde.

 

Kontant

En kontant indsats betyder, at vi møder den ledige med forventninger. Vi mener, det er respektfuldt at udfordre den ledige til at tage ansvar for sit eget liv. Et menneske udvikler sig gennem både udfordring og støtte. Hvor der er brug for ekstra støtte, sættes den ind. Mennesker er skabt forskellige og skal ikke behandles ens – derfor har vi en vifte af indsatser til at hjælpe ledige i arbejde.

 

Vores indsatser

Vi har spurgt flere tusinde af vores ledige kunder om, hvad de har brug for fra os, og derudfra har vi designet vores indsatser. Forløbene er coachende  – vi vil motivere den ledige til selv at tage hånd om sin situation. Læs mere.