Sundhedsfremme

Det er positivt med sundhedsfremmende tiltag, men de skal ske gennem en åben og ærlig dialog på arbejdspladsen og må ikke udvikle sig til et pres på den enkelte medarbejder.

Vi er i udgangspunktet positiv over for, at der er kommet fokus på medarbejdernes sundhed. Men sundhed er noget meget personligt. Det er derfor vigtigt, at der er en åben og ærlig dialog på en arbejdsplads om sundhedsfremmende tiltag, så de indføres i respekt for de demokratiske principper på arbejdspladsen og ikke udvikler sig til et pres på den enkelte medarbejder.
 

Vores konkrete holdninger til sundhedsfremme er:

  • det er bedre at give tilbud end stille krav
  • fokus skal være på årsager frem for symptomer
  • undgå at individualisere generelle sundhedsproblemer
  • alle medarbejdergrupper skal imødekommes
  • de (sundheds)svage må ikke skubbes ud af arbejdsmarkedet
  • der skal være en klar ansvarsfordeling mellem medarbejder, virksomhed, fagforening og det offentlige.

Læs mere om vores holdning til sundhedsfremme.