Hver fjerde leder ville give Lars en advarsel
Vi har set ovenfor, at medarbejderne i højere grad end lederne har en tendens til at prioritere hensynet til den enkelte kollega over hensynet til arbejdsfællesskabet og afdelingens samlede performance. Samtidig har vi også set, at lederne i højere grad end medarbejderne prioriterer helheden og hensynet til fællesskabet over den enkeltes situation.
Midt imellem de to positioner, som vi her betegner som henholdsvis nærhedsetisk og konsekvensetisk, finder vi en mere pligtetisk position. Det er den position, hvor ens vigtigste prioritet er hensynet til arbejdsopgaverne og det, vi i fællesskab er her for at løse. Det betyder i denne her sammenhæng også, at man lægger stor vægt på, at aftaler og deadline overholdes, så vi når i mål med vores arbejdsopgaver. Knap hver fjerde (24 procent) af lederne og næsten lige så mange medarbejdere (22 procent) indtager denne position og ville i den konkrete case tage en snak med Lars og gøre ham klart, at samtalen er en advarsel, fordi hans fravær er med til at øge presset på afdelingens øvrige medarbejdere.
Regelrette mænd og rummelige kvinder
Hvis vi for en kort bemærkning zoomer ind på, hvordan kvinder og mænd ville prioritere i dilemmaet med Lars og hans sygefravær, kan vi se, at kvindelige medarbejdere i højere grad end mændene, prioriterer hensynet til rummelighed i den livssituation, som Lars står i. Således er det 44 procent af kvinderne og 39 procent af mændene, der har det nærhedsetiske hensyn til rummelighed i situationen som det vigtigste hensyn. Omvendt er der markant flere mænd end kvinder, for hvem det er vigtigere, at aftaler og deadlines overholdes. Hver fjerde mand mener, at hensynet til aftaler og deadlines er det vigtigste, hvor det tilsvarende kun er lidt mere end hver sjette kvinde (16,4 procent), der finder dette hensyn vigtigst i eksemplet med Lars og hans længerevarende sygefravær.
De unge ledere er til regler – de ældre til helhedssyn
Kigger vi lidt nærmere på resultaterne af vores undersøgelse blandt lederne, er det ret markant, at de unge i alderen 18- 34 år i særlig grad vil prioritere hensynet til aftaler og deadlines, der skal overholdes. Det gælder hele 44 procent i gruppen 18- 34 år. Og det er lige så markant, at de lidt ældre mellemledere i alderen 45- 54 år i særlig grad vil prioritere hensynet til arbejdsfællesskabet, og at den samlede afdeling fungerer. Det gælder hele 58 procent i gruppen 45- 54 år. Det er måske ikke så overraskende, at de, der måske ikke har været ledere så længe, er mest optaget af, at vi når det, vi skal og til tiden, mens de, der måske har været ledere i flere år, har opnået en erfaring, som gør, at de i højere grad har et helhedssyn på situationen.