Bæredygtige resultater - på sporet af et bæredygtigt arbejdsliv

Bæredygtige resultater – på sporet at et væredygtigt arbejdsliv

God Arbejdslyst Indeks 12 tager temperaturen på danskernes oplevelse af resultatskabelse i arbejdslivet og måler samtidig forskellige perspektiver på resultater og deres effekt på arbejdslysten.

Resultater kan ses på arbejdslysten

På baggrund af en større, repræsentativ undersøgelse blandt mere end 2.500 lønmodtagere dokumenterer vi i rapporten ”Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv”, at oplevelsen af at skabe resultater i løbet af arbejdsdagen, har direkte effekt på arbejdslysten.

Vi ønsker i højere grad at kunne fastholde dygtige medarbejdere, som motiveres af samarbejde – og af at se gode resultater på tværs frem for af en mere individuel heltedyrkelse

- Annelise Goldstein, HR-chef, Maersk Tankers

Tre former for resultater

I rapporten præsenterer vi en tre-trins-model, der kan bruges til at skelne mellem tre forskellige former for resultater i arbejdslivet. Modellen bygger på den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendts filosofi og kan bruges til at balancere imellem tre forskellige former for resultater i det moderne arbejdsliv.

Hvis vi i jagten på målet og resultaterne kommer til at efterlade spor af mistrivsel bag os, bør vi spørge os selv, om vi opnår vores resultater på den rigtige måde

- Stephen Holst, arbejdsmiljø- & ledelsesrådgiver

En rapport med meget andet end tal og statistik 

Rapporten består ikke kun af tal og statistik, men også af en række perspektiver fra forskere, ledere og praktikere, der øser af deres viden og indsigt og derved giver dig nye indsigter i betydningen af resultatskabelse i arbejdslivet og i sammenhængen mellem trivsel, arbejdslyst og resultater. I den forbindelse kan du bl.a. læse om, hvordan man hos flere virksomheder som fx Rahbek Media og Maersk Tankers, har taget arbejdets organisering, og dermed også betingelserne for resultatskabelse, op til revision.