Hverdagen som langtidssygemeldt
Et dystert billede
Undersøgelsen tegner generelt et dystert billede af langtidssygemeldtes tilværelse, hvor livstilfredsheden er 25% lavere end hos raske borgere, og hvor hverdagen præges af følelser som utilstrækkelighed, afmagt og skam. Undersøgelsen viser, at hver tredje langtidssygemeldte mener, de var blevet hurtigere raskmeldt, hvis kravene fra systemet var mindre. De oplever, at systemet sår tvivl om, hvor syge de egentlig er, og at økonomiske hensyn vejer langt tungere end de menneskelige.
”Er du doven eller hvad?”
Det skaber en følelse af skam og dårlig samvittighed, når de langtidssygemeldte oplever at være utilstrækkelige i deres roller i livet og ikke at bidrage til samfundet. Deres selvopfattelse er påvirket af, at diskursen i samfundet flere steder er, at ledige og sygemeldte er dovne og ikke ønsker at bidrage.
Ny viden om hverdagen som langtidssygemeldt
Undersøgelsesresultaterne er unikke i dansk sammenhæng og formidles i to rapporter, hvor rapport 1 er baseret på svar fra flere end 700 repræsentativt udvalgte, langtidssygemeldte danskere, mens rapport 2 samler indsigter fra dagbøger og små selvfilmede indslag fra 14 langtidssygemeldtes hverdag.
Rapporterne svarer bl.a. på følgende spørgsmål
- Hvem er de langtidssygemeldte?
- Er der forskelle på, hvordan det opleves at være sygemeldt med hhv. fysisk og psykisk sygdom?
- Hvad hæmmer, og hvad fremmer en raskmelding?
- Hvorfor bliver skam så ofte en definerende følelse for den langtidssygemeldte?
- Hvad betyder det, om man som langtidssygemeldt har tillid til sin arbejdsgiver?
- Er der sammenhæng mellem varigheden af sygemeldinger og arbejdsskadesager?