Kurven er tom
Du har valgt:
Ønsker du at købe a-kasse og fagforening?
Er du også interesseret i fagforening? Vælg fagforening
Er du også interesseret i a-kasse? Vælg a-kasse

Sygedagpenge

Du kan få sygedagpenge i en periode, hvis du er uarbejdsdygtig. Du kan som udgangspunkt få sygedagpenge i op til 22 uger inden for 9 måneder. Men der er nogle forlængelsesmuligheder.

Hvem kan få sygedagpenge?

Du kan få sygedagpenge, hvis du:

  • er lønmodtager.
  • modtager økonomiske ydelser efter arbejdsmarkedslovgivningen, fx arbejdsløshedsdagpenge.
  • er selvstændig/medarbejdende ægtefælle. 

    Derudover skal du opfylde visse krav, bl.a. om beskæftigelse. Læs om dem herunder.

    Hvilke krav skal jeg opfylde for at få sygedagpenge?

    Hvis du skal have sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du have:

    • været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 8 uger.
    • haft mindst 74 timers arbejde.

      Hvis du skal have sygedagpenge fra kommunen, skal du:

      • være i beskæftigelse på 1. sygedag og have været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for 1. sygedag, og i mindst 5 af de måneder skal du have været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned eller
      • ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke var syg eller
      • have afsluttet en erhvervsuddannelse på mindst 18 måneder inden for den sidste måned eller
      • være elev i praktik med løn som led i en anerkendt uddannelse eller
      • være ansat i fleksjob eller
      • sygdommen skal skyldes en arbejdsskade.

      Hvis du ikke opfylder betingelserne for at få sygedagpenge fra din arbejdsgiver, kan du få sygedagpenge fra kommunen fra 1. sygedag, hvis du opfylder en af ovennævnte betingelser.

      Hvem udbetaler sygedagpenge?

      I de første 30 kalenderdage skal din arbejdsgiver som hovedregel udbetale sygedagpenge. Er du syg i mere end 30 kalenderdage, overtager kommunen udbetalingen af sygedagpenge. Hvordan du skal forholde dig som lønmodtager, kan du læse mere om her.

      Hvis du har været fuldt ledig og modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, før du blev syg, fortsætter du med at modtage den ydelse, du fik, under de første 14 dages sygdom. Herefter overgår du til sygedagpenge fra kommunen. Se afsnittet "syg som jobsøgende".

      Aftale ved langvarig eller kronisk sygdom - § 56-aftale

      Har du en langvarig eller kronisk sygdom, fx migræne eller dårlig ryg, som giver forøget sygefravær, kan du og din arbejdsgiver søge kommunen om en § 56-aftale. Din sygdom skal medføre et fravær på mindst 10 dage om året.

      Aftalen betyder, at når du er syg pga. den kroniske eller langvarige lidelse, udbetaler kommunen sygedagpenge fra første sygedag. Eller kommunen udbetaler dagpengerefusion til din arbejdsgiver, hvis du har ret til løn under sygdom.

      Kommunen godkender aftalen for to år ad gangen. Den kan kun fornys, hvis du det seneste år har haft mindst 10 sygedage pga. den sygdom, som aftalen er lavet ud fra.

      Hvis du i løbet af året skifter arbejdsplads, skal du søge på ny. Flytter du derimod, men beholder dit arbejde, fortsætter aftalen resten af perioden.

      Hvis du er syg af anden årsag - fx influenza - skal din arbejdsgiver betale sygedagpenge fra første sygedag.

      Tidsfrister for at anmelde sygdom

      Du skal huske at give din arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt - dvs. normalt inden for to timer. Du kan læse mere om tidsfrister og om at anmelde sygdom som lønmodtager her.

      Er du fuldt ledig og modtager arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal du sygemelde dig på jobnet.dk på 1. sygedag. Se afsnittet "syg som jobsøgende".

      Hvad får jeg udbetalt i sygedagpenge?

      Sygedagpenge beregnes normalt på grundlag af den timeindtægt, som du ville have været berettiget til, hvis du ikke var syg. Timeindtægten er timeantal gange timeløn (efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag). Uanset hvad du tidligere har tjent, kan sygedagpengene dog højst være på 111,76 kr. pr. time - eller 4.135 kr. pr. uge (der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet).

      Modtager du arbejdsløshedsdagpenge på det tidspunkt, hvor du bliver sygemeldt, er sygedagpengene på det samme beløb, som du modtog i arbejdsløshedsdagpenge.

      Du får ikke udbetalt sygedagpenge på søgnehelligdage.

      Hvis du er selvstændig, kan du læse om reglerne for sygdom og sygedagpenge for selvstændige her.

      Hvor lang tid kan jeg få sygedagpenge?

      Dine sygedagpenge ophører altid, når du ikke længere er fuldt eller delvis uarbejdsdygtig. Du er at betragte som uarbejdsdygtig, når du ud fra en samlet vurdering er afskåret fra at varetage dine hidtidige arbejdsfunktioner. Efter tre måneders sygemelding skal jobcentret foretage en såkaldt bred vurdering, hvor de vurderer din uarbejdsdygtighed bredt i forhold til dit uddannelses- og beskæftigelsesområde. Du kan derfor risikere, at jobcentret raskmelder dig på baggrund af den brede vurdering, selvom du stadig er ansat og ude af stand til at passe dit arbejde. Hvis du kommer i den situation, bør du kontakte os for nærmere rådgivning.

      Dine sygedagpenge kan bortfalde på et langt tidligere tidspunkt, hvis du:

      • afslår lægelig behandling. Det gælder også fysioterapi, genoptræning og psykologbehandling. Læs mere om at sige "nej" til lægebehandling her.
      • afslår at deltage i arbejdsprøvning eller andre tilbud.
      • forhaler din helbredelse.
      • uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning, fx udebliver fra en opfølgningssamtale.

      Når du har modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for de seneste 9 måneder, standser udbetalingen af sygedagpenge normalt. Inden de 22 uger er gået, har kommunen pligt til at undersøge, om du opfylder betingelserne for at få sygedagpenge i mere end 22 uger. Læs herunder om, hvornår det kan være tilfældet.

      Hvornår kan jeg få retten til sygedagpenge forlænget?

      Sygedagpengeperioden kan forlænges ud over 22 uger, hvis du opfylder en af følgende situationer:

      • kommunen anser det for sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat.
      • kommunen anser det for nødvendigt at gennemføre fx arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger for at klarlægge din arbejdsevne. Så kan dagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.
      • du er under eller venter på lægebehandling, og lægen skønner, at du kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger.
      • kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
      • en læge vurderer, at du har en livstruende, alvorlig sygdom som fx kræft. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning.
      • der er rejst en sag om arbejdsskade ved Arbejdsskadestyrelsen, og det er som følge af denne skade, du er sygemeldt.
      • du har søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag.

      Hvis din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges, overgår du til et jobafklaringsforløb. Her modtager du uden tidsbegrænsning en ydelse på kontanthjælpsniveau, der ikke er afhængig af formue og evt. ægtefælles eller samlevers indkomst.

      Mulighed for at sige nej til lægebehandling

      Som en forsøgsordning har du i perioden den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016 ret til at afvise lægebehandling, som du ikke er tryg ved. Det kan fx være operation for diskusprolaps, medicinering med antidepressiv medicin eller ECT-behandling.

      Du har kun mulighed for at afvise lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge eller operationer og behandling med lægeordineret medicin.

      Hvis du afviser lægebehandling, skal du medvirke til, at din sag forelægges regionens kliniske funktion, ellers bortfalder dine sygedagpenge. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling.

      Opfølgning

      Kommunen er forpligtet til at følge op på din sag senest efter 8 ugers sygdom og derefter mindst hver 4. uge.

      Formålet med opfølgningen er at sikre, at du så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet.

      Opfølgningen foregår normalt ved en personlig samtale.

      Inden første opfølgningssamtale skal du udfylde et oplysningsskema, som kommunen sender til dig i din e-boks. Du skal også have lavet en lægeerklæring hos din læge.

      Tidlig opfølgning ved langvarigt fravær

      Du har mulighed for at få sat gang i en ekstraordinær tidlig opfølgning, hvis du som sygemeldt allerede tidligt i dit sygdomsforløb ved, at dit fravær kommer til at vare mere end 8 uger.

      Både du og din arbejdsgiver kan bede om en tidlig opfølgning. Ansøger din arbejdsgiver, skal du altid bekræfte, at du er interesseret i den tidlige opfølgning.

      Er der søgt om tidlig opfølgning, skal kommunen tage første samtale senest to uger efter ansøgningen. En tidlig opfølgning giver mulighed for, at du hurtigere kan få hjælp til at lægge en plan for, hvordan du bedst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

      Fandt du det du søgte?


      Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?

      Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os på krifa.dk/kontakt