Mulighedserklæring

Der er kommet nye regler om lægeerklæringer. Lægeerklæringen er nu erstattet af en mulighedserklæring.

Nye regler om lægeerklæring

I oktober 2009 trådte nye regler i kraft om dokumentation for sygefravær. Det betyder, at lægeerklæringen, som vi kender den, er afskaffet og afløst af en mulighedserklæring.

Hvad er en mulighedserklæring?

En mulighedserklæring består af to dele. Første del udfyldes af medarbejderen og arbejdsgiveren på baggrund af en samtale. Der fokuseres på de påvirkede jobfunktioner og skåneinitiativer, og arbejdsgiveren må fortsat ikke spørge til diagnosen.

Anden del af erklæringen udfyldes af den praktiserende læge på baggrund af en samtale med medarbejderen. Lægen vil så vurdere funktionsnedsættelsen og arbejdsmulighederne. Han kan komme med egne forslag til skåneinitiativer og give en tidsmæssig vurdering.

En mulighedserklæring har således den hensigt, at man bedst muligt kan fastholde en sygemeldt på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at en medarbejder ikke er forpligtet til at påtage sig arbejdsopgaver, der ligger udover jobbeskrivelsen.

 

Hvornår skal arbejdsgiver have en mulighedserklæring?

Ifølge sygedagpengelovens § 36a, kan en arbejdsgiver anmode om en mulighedserklæring når som helst i sygdomsforløbet, også mens medarbejderen er rask, hvis denne har gentagne sygemeldinger.

Arbejdsgiveren skal indkalde til samtalen med et rimeligt varsel og give medarbejderen en rimelig frist til at komme til lægen, inden erklæringen afleveres til arbejdsgiver.

 

Krav og pligter?

Det er arbejdsgiverens eget valg, om han ønsker en mulighedserklæring. En medarbejder kan således ikke forlange, at der skal indkaldes til samtale med henblik på at udfylde en mulighedserklæring.

En medarbejder er forpligtet til at møde op til samtalen, med mindre der foreligger en rimelig grund til udeblivelse - eksempelvis hvis sygdommen forhindrer én i at møde op.

 

Hvis du ikke overholder fristen

Såfremt en medarbejder er syg, er det arbejdsgiveren, der skal afholde udgiften til sygedagpenge de første 30 dage (arbejdsgiverperioden), uanset om man er berettiget til løn under sygdom.

Indkalder arbejdsgiveren til samtalen med rimelig varsel og udebliver medarbejderen uden rimelig grund, er arbejdsgiver berettiget til at tilbageholde sygedagpengene fra og med den dag, hvor samtalen skulle være afholdt til og med den dag, hvor samtalen bliver afholdt.

Afleverer medarbejderen ikke erklæringen fra lægen inden den fastsatte frists udløb, gælder det samme som ovenfor. Sygedagpengene bortfalder i perioden, hvor den skulle være afholdt til og med den dag, hvor erklæringen bliver afleveret. Dette gælder også kun i arbejdsgiverperioden.

 

Findes lægeerklæringen så ikke mere?

Lægeerklæringen i den form som vi kender, eksisterer ikke længere. Blanketten er afskaffet. Det fremgår dog af en ansættelsesretlig grundsætning, at arbejdsgiveren kan forlange dokumentation for sygefraværet. Det betyder, at lægerne nu skal udstede en friteksterklæring, hvoraf det fremgår, at medarbejderen har lovligt forfald.

Det er ikke alle læger, der vil udstede en friteksterklæring og det kan give problemer i forhold til arbejdsgiveren. Oplever du sådanne problemer, skal du tage kontakt til os. Derudover skal du bede lægen om en skriftlig bekræftelse på, at lægen ikke vil udstede erklæringen.

Hvem skal betale for erklæringerne?

Når det er arbejdsgiveren, der anmoder om en mulighedserklæring eller en friteksterklæring, er det arbejdsgiveren, der skal afholde udgiften til disse.

Fandt du det du søgte?