Vi vil god arbejdslyst

KRIFAS ARBEJDSGRUNDLAG 

Krifa og den gode arbejdslyst


Arbejde er en stor del af menneskers liv - vi bruger faktisk halvdelen af vores vågne tid på at arbejde. Derfor skal arbejdslivet helst give mening. Mennesker skal opleve tryghed, udrustning, inspiration og udvikling i deres arbejdsliv – både når det går godt, og når der er brug for hjælp og støtte.

Krifa er en arbejdslivsbevægelse, der fremmer god arbejdslyst for alle. Det udspringer af vores værdier og vores syn på mennesker - det er vores eksistensberettigelse. Vores opgave er at fremme menneskers arbejdsliv og påvirke arbejdspladser og samfundet i retning af bedre arbejdslyst.

Vi ser os selv som en arbejdslivsbevægelse. Ikke en klassisk fagforening eller a-kasse. Vi har mennesker i fokus – ikke fag. En arbejdslivsbevægelse følger mennesker i de bevægelser, der sker gennem et helt arbejdsliv. Fra start til slut. I overgange mellem livsfaser. I skift mellem jobtyper og roller i arbejdslivet. Vores fokus er det hele liv og det hele menneske. 

Vi er sat i verden for at give god arbejdslyst til mennesker – både når der er bevægelse i arbejdslivet, og når det står stille.

Corporate folder

Det handler om at fremme god arbejdslyst

I Krifa har vi en ambitiøs vision! En vision om, at ethvert menneske skal opleve høj arbejdslyst. Det har vi skrevet en masse om i denne folder.