Forside/ Inspiration/ Hold fri/ Få styr på ferie og fridag i foråret
Forside/ .../ Få styr på ferie og fridag i foråret

Få styr på ferie og fridage i foråret

Måske har du feriepenge til gode, og dem skal du huske at søge om inden den 30. april. Tjek også datoerne for helligdage i foråret.
Ikon artikel
journalist
Dorte Toft Pedersen

Hvis du har optjent feriedage, som du ikke har brugt endnu, så er det en god ide at søge om dem snart. Du skal nemlig have søgt om feriepenge inden den 30. april 2017.

Sådan får du pengene
Hvis du er i tvivl om, om du har feriepenge til gode, så kan du tjekke det på Borger.dk. Det er også her, du skal søge om at få dem udbetalt.

Du skal huske, at du som udgangspunkt kun kan få udbetalt feriepenge, hvis du rent faktisk holder ferie. I nogle tilfælde kan du få overørt din ferie til næste ferieår eller få udbetalt feriepengene uden at holde ferie. Det kan for eksempel være i tilfælde af sygemelding eller barsel. Det kan du læse mere om her.

Hvis du har fået dagpenge
Hvis du fik dagpenge i 2015, har du sidste år fået et brev fra a-kassen om, hvor mange dage med feriedagpenge du har optjent i ferieåret 2016-2017. Hvis du er i tvivl om, om du har fået alle dine feriedagpenge, så kan du tjekke, om du har nogle tilbage. Det gør du på det udbetalingsbrev, du har fået, sidst du fik udbetalt feriedagpenge.

Feriedagpenge skal du søge om inden den 31. maj 2017, og selve ferien skal du have holdt inden 1. maj i år.

Du kan ikke overføre feriedagpenge til det næste ferieår. Det vil sige, at hvis du ikke holder feriedagene inden den 1. maj, så forsvinder de. Hvis du har fået feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver, skal du først holde den ferie, før du kan få feriedagpenge.

Du søger feriedagpenge ved at gå ind på Mit Krifa på Krifa.dk og udfylde en ansøgning. Hvis du vil have dine feriedagpenge udbetalt inden ferien, skal du huske at søge om dem en måned før.

Hvis du har spørgsmål om ferie, er du altid velkommen til at kontakte os på 7227 7227 eller læse mere her.

Få styr på forårets helligdage

I foråret er der en række helligdage, der falder på normale hverdage, og det betyder ekstra fridage.

Dagene er: Skærtorsdag (den 13. april), langfredag (den 14. april), 2. påskedag (den 17. april), store bededag (den 12. maj), Kristi himmelfartsdag (den 25. maj), 2. pinsedag (den 5. juni) og grundlovsdag (den 5. juni).

Du kan som udgangspunkt ikke få udbetalt feriepenge og feriedagpenge på disse dage.


Læs mere om 
reglerne for løn på helligdage. 

Brug for juridisk rådgivning?
Som Krifa Basis- og Krifa Plus-medlem kan du få hjælp og rådgivning af vores mange jurister og advokater.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse