Forside/ Inspiration/ Jobsøgning/ 12-loensedler-der-bestemmer
Forside/ .../ 12-loensedler-der-bestemmer

12 lønsedler bestemmer dine dagpenge eller efterløn

Størrelsen af den udbetaling, du vil modtage som arbejdsløs eller på efterløn, afhænger af, hvor meget du tjener lige nu. Står du uden job eller går på efterløn fra 1. juli 2017, afhænger din udbetaling af de 12 måneder, du har tjent mest, ud af de sidste 24 måneder.
Ikon artikel
Journalist
Anne Bjerregaard Bang

Mister du dit job og dermed din lønindtægt, eller vælger du at gå på efterløn, har du et økonomisk sikkerhedsnet, hvis du er medlem af en a-kasse og i vores tilfælde Kristelig A-kasse.
Når vi skal regne ud, hvor meget du har ret til at modtage i dagpenge eller efterløn, kigger vi bagud i tiden på, hvad du har tjent. I mange år har vi regnet ud fra dét, du har tjent de sidste 12 uger.


De 12 bedste måneder

Men fra 1. juli 2017 ændrer regnestykket sig på grund af dagpengereformen. Bliver du ledig eller går på efterløn fra juli 2017 og frem, regner vi ud, hvad du skal have udbetalt, ved at kigge 24 måneder tilbage i tiden og finde de 12 måneder, du har tjent mest.

På efterløn får du højest udbetalt 18.395 kr. før skat. Din udbetaling afhænger af, hvornår du går på efterløn, og hvilke pensionsordninger, du har.

Du kan som ledig max få udbetalt 18.395 kr. i dagpenge før skat. Er det for lidt til at matche dine udgifter, anbefaler vi, at du køber en Lønsikring gennem Krifa. Med Lønsikring kan du sikre dig op mod 80 % af din nuværende indtægt, hvis du skulle blive ledig.

Indkomstkrav til dagpenge og efterløn
Fra 1. juli 2017 har du ret til dagpenge- eller efterlønsudbetalinger, hvis du har tjent mindst 218.616 kr. (2016-tal) gennem de 36 måneder (3 år), før du blev ledig. Det kaldes Indkomstkravet. Når vi skal godkende din ret til dagpenge eller efterløn, ser vi altså på, hvad din arbejdsgiver har indberettet til Indkomstregistret under SKAT.

Tjener du mindre end 18.217 kr. om måneden (2016-tal), kan det få betydning for din ret til dagpenge eller efterløn. Kontakt os, hvis det gælder dig.


Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse