Forside/ Inspiration/ Jobsøgning/ 6 myter om dit CV
Forside/ .../ 6 myter om dit CV

6 myter om dit CV

Der findes efterhånden et hav af guides til det gode CV. Men blandt dem gemmer sig også et par myter, der trænger til at komme under luppen. Vi har bedt Marianne Tinggaard, der er jobrådgiver i Krifa, om at be- eller afkræfte seks af dem.
Ikon artikel
Journalist
Anne Rahbek

1. Mit CV er en standard-skabelon, som jeg kan ligge ved alle ansøgninger

FALSK. Dit CV skal matche de enkelte jobopslag. Du skal fremhæve de kompetencer, der gør, at du er den helt rigtige til jobbet, og det er jo forskelligt, alt efter hvilket job, du søger. Derfor kan du ikke bare lægge et standard CV med.

Det kan føles tidskrævende at skulle skrive et nyt CV hver gang. Derfor kan det være en god idé at have et ”brutto-CV” liggende, hvor du har oplistet alle dine kompetencer og erfaringer. Så er det hurtigere at tilpasse og målrette det til en specifik stilling.

2. Et CV kan være for langt

FALSK. Selvfølgelig skal dit CV ikke være 12 sider langt, men ellers er længden faktisk ikke så afgørende – så længe det er overskueligt at finde rundt i. Arbejdsgiveren skal let kunne dykke ned i dit CV og finde noget specifikt, og det kræver en overskuelig opsætning. Lav gode og sigende overskrifter og brug gerne punktopstillinger.

Er du i tvivl om, hvordan dit CV skal se ud?

Så hent inspiration i Krifas CV-skabeloner. De er tilpasset efter, hvilket type arbejde du har, og om du har erfaring eller ej.

Find dem lige her.

3. Mit CV skal også indeholde fritidsinteresser og familieforhold

SANDT. Det giver et bedre billede af, hvem du er som person, når du skriver lidt om dig selv. Men det må ikke fylde for meget. Vælg i stedet det ud, som viser noget positivt om dig, fx at du er aktiv i foreningslivet eller er med i den lokale løbeklub. Undlad at bruge plads på nævne, at du elsker at være sammen med familien eller lignende, for det gør alle jo. Du skal finde noget, der siger noget om din personlighed.

4. Jeg skal uddybe al min erhvervserfaring

FALSK. Her er vi igen tilbage ved at målrette CV’et til det job, du søger. Ved de tidligere jobs, der ikke er relevante for den nye stilling, kan du nøjes med at skrive din daværende stillingsbetegnelse og perioden, du var ansat i. Så stjæler de ikke opmærksomheden fra den mere væsentlige erfaring. Den skal du nemlig sørge for at uddybe. Skriv et par linjer om, hvilke opgaver, du havde, og hvad du fik med derfra.

5. Jeg skal forsøge at skjule, at jeg har huller i mit CV

FALSK. En arbejdsgiver skal kunne se, hvad du tidligere har lavet. Derfor vil det også være tydeligt, hvis du forsøger at dække over, at du i en periode har været ledig, sygemeldt eller på barsel. Du skal bare sørge for, at ”hullerne” ikke tager fokus væk fra de positive ting på dit CV. Lad det derfor kun fylde en enkelt linje, mens du sørger for, at dine tidligere jobs fylder et godt stykke, så det er det, arbejdsgiveren husker. Alternativt kan du måske finde nogle positive ting frem fra ledighedsperioden, fx at du lavede en masse frivilligt arbejde eller tog nogle kurser.

6. Arbejdsgiveren vurderer mig kun ud fra min ansøgning og mit CV

FALSK. I dag laver de fleste arbejdsgivere en googlesøgning på dit navn for at finde ud af lidt mere om, hvem du er. Og her vil din LinkedIn-profil og Facebook-profil jo typisk dukke op. Så sørg for, at begge er opdaterede – og vær opmærksom på, hvilke signaler du sender på fx din Facebook-profil. Kan den tåle at blive set af en fremtidig arbejdsgiver?

Få en personlig karrierekonsulent

I Krifa er vi eksperter i jobsøgning, og vores mål er, at du finder drømmejobbet. Derfor tilbyder vi, at du kan få en personlig karrierekonsulent og et ubegrænset antal karrieresamtaler. Her kan du få masser af sparring og inspiration til din jobsøgning – og du sætter selv dagsordenen.
 
Vil du også have en personlig karrierekonsulent og et ubegrænset antal af karrieresamtaler? Så skal du være Krifa Plus-medlem.

Er du ikke allerede det, kan du ringe til os på tlf. 7227 7227, så klarer vi det for dig.

Læs mere her. 

LLæs mere her. 
Læs mere her. 
Læs mere her.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse