Forside/ Inspiration/ Jobsøgning/ Husk at søge om dine sidste feriedagpenge
Forside/ .../ Husk at søge om dine sidste feriedagpenge

Husk at søge om dine sidste feriedagpenge

Måske har du feriedagpenge til gode. Dem skal du huske at søge om inden den 31. maj.
Ikon artikel
journalist
Dorte Toft Pedersen

Feriedagpenge 2017

I 2017 får du din optjeningsmeddelelse i uge 10 og 11.

Hvis du har fået dagpenge sidste år, så har du måske feriedagpenge til gode, som du ikke har brugt endnu. Dem skal du søge om snart. Du skal nemlig have søgt om dem inden den 31. maj 2017, og selve ferien skal du have holdt inden 1. maj i år.

Hvis du fik dagpenge i 2015, har du sidste år fået et brev i Krifa Boks om, hvor mange dage med feriedagpenge du har ret til i ferieåret 2016-2017. Du har måske fået udbetalt nogle af dine feriedagpenge. Men hvis du har nogen tilbage, så kan du se hvor mange på det udbetalingsbrev for feriedagpenge, du har fået, sidst du fik udebetalt feriedagpenge.

Du kan ikke overføre feriedagpenge til det næste ferieår. Det vil sige, at hvis du ikke holder feriedagene inden den 1. maj, så forsvinder de. Hvis du har fået feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver, skal du først holde den ferie, før du kan få feriedagpenge. På Borger.dk kan du se om du har feriepenge til gode.

Sådan får du pengene
Du søger om feriedagpenge ved at gå ind på Mit Krifa på Krifa.dk og udfylde en ansøgning. Hvis du vil have dine feriedagpenge udbetalt inden ferien, skal du huske at søge om dem en måned før. Inden du søger, skal du være opmærksom på, om du opfylder kravene for at modtage feriedagpenge. Det kan du se mere om her: https://www.krifa.dk/fs/fravaer/feriedagpenge

Husk at give besked inden ferie
Det er vigtigt, at du giver besked til jobcenteret/jobnet.dk minimum 14 dage før, du vil holde din ferie. På den måde vil du ikke blive indkaldt til samtale eller blive sendt i job under din ferie.
Hvis du har spørgsmål om ferie, er du altid velkommen til at kontakte os på 7227 7227 eller læse mere her: https://krifa.dk/fs/dagpenge/ferie


Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse