Forside/ Inspiration/ Jobsøgning/ Sådan skriver du det gode cv
Forside/ .../ Sådan skriver du det gode cv

Sådan skriver du det gode CV

Vidste du, at mange arbejdsgivere springer direkte til CV’et, når de læser bunken af ansøgninger igennem? Derfor kan et godt CV være afgørende for din jobsøgning.
Ikon artikel
Journalist
Michelle Haubo Kogstad Nielsen

Dit CV er meget mere end en liste over, hvad du før har lavet. Det fortæller nemlig, hvorfor det netop er dig, der er perfekt til stillingen, du søger. Dit CV skal på en overskuelig måde vise, hvem du er, hvor du kommer fra, og hvilke kvalifikationer du har.

Når du skriver dit CV

  • Husk at CV’et skal være målrettet den præcise stilling, du søger.
  • Fokusér på din baggrund. CV’et skal pege bagud, mens ansøgningen peger fremad. Tænk CV’et som en varedeklaration, og ansøgningen som en reklame for varen.
  • Sortér i indholdet. Skriv kun det, der har relevans for den stilling, du søger, men uden at der kommer huller i dit CV.
  • Vær konkret. Et CV må gerne fylde flere sider, men det er vigtigt, at det er overskueligt. Arbejdsgiveren skal hurtigt kunne finde de facts om dig, som er interessante for jobbet.
  • Tænk på, at et CV skal give et helhedsbillede af dig. Derfor er det vigtigt, at du får både din personlige og professionelle profil med i CV’et.

Har du tjek på ansøgningen?

Ellers kan du læse vores guide til den gode ansøgning. På siden finder du gode råd og en skabelon, der giver dig et overblik over, hvad din ansøgning skal indeholde.

Inden du sender din ansøgning og CV

  • Ring til virksomheden, før du sender din ansøgning og cv.
  • Sammensæt din ansøgning, CV og andre dokumenter i én pdf. Så er det nemt at overskue for arbejdsgiveren.
  • Mailen, som indeholder din ansøgning, skal være kort og præcis. Husk at skrive navnet på den stilling, du søger i emnefeltet.
  • Undgå at vedhæfte anbefalinger, medmindre du bliver bedt om det i stillingsoplaget. Medbring i stedet anbefalinger til jobsamtalen sammen
    med kursusbeviser, ansøgning, CV og andre dokumenter, der kan have relevans.
Download 3 eksempler på det gode CV for dig der er...

vidensmedarbejder (Marketing, økonomi, konsulent m.fl.)

fagarbejder (Håndværker, Gartner, frisør, kosmetolog m.fl.)

nyuddannet og mangler erfaring på dit CV. (Kompetence CV)


Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse