Forside/ Inspiration/ Jobsøgning/ Skal du være vikar?
Forside/ .../ Skal du være vikar?

Vikarjob kan være vejen til fastansættelse

Fleksibilitet, netværk og noget på CV'et. Der er faktisk mange grunde til, at det som jobsøgende kan være en fordel at blive vikar. Og måske kan det i sidste ende føre til fast job.
Ikon artikel
Journalist
Anne Rahbek

Har du overvejet muligheden for at blive skrevet op som vikar ved et vikarbureau? Ellers burde du måske. For mange kan vikarjobbet nemlig være en genvej til fastansættelse.

- Et vikararbejde være en måde at ’åbne døre’ på. Du får nye kontakter og mulighed for at vise en arbejdsplads, hvor dygtig en medarbejder du er. Næste gang virksomheden får brug for en vikar, vil de spørge direkte efter dig, og måske bliver vikariatet forlænget til et fast job, siger Marianne Tinggaard, der er jobrådgiver i Krifa.

Hun fortæller, at et vikariat også kan være en mulighed for at prøve nye brancher og jobtyper af uden at være bundet til en fastansættelse.

Sådan gør du

Når du henvender dig til et vikarbureau, bliver du skrevet op i deres database. Herefter er det dem, der skal kontakte dig, hvis de har et muligt vikariat på hånden til dig. Hører du derefter intet fra vikarbureauet, er det dog en god idé at ringe dem op og gøre opmærksom på, at du stadig er frisk på et vikarjob. De kan have mange kandidater at vælge mellem, så det kan være en god idé at skille sig ud.

Ud over muligheden for at blive skrevet op i cv-databasen, har hovedparten af bureauerne også deres egen jobdatabase med ledige stillinger.

Find dit nærmeste vikarbureau

Vikarbureauerne ligger spredt over hele landet. Find dit nærmeste på et af linksene nedenfor:   

Det kan også være en god idé at holde øje med, om rekrutteringsbureauerne i dit nærområde slår stillinger op. Du kan finde en oversigt over rekrutteringsbureauer her. 
Professionel jobrådgivning
Bliv medlem og få personlig hjælp til din jobsøgning af vores dygtige jobrådgivere.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse