Forside/ Inspiration/ Kolleger/ En verden til forskel
Forside/ .../ En verden til forskel

En verden til forskel

Der er stor forskel på, hvad der driver de forskellige generationer på arbejdsmarkedet. Det kan skabe konflikter, men løsningen er åbenhed, mener Claus Kjeldsen, administrerende direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.
Ikon artikel
Journalist
Fie Rasmussen

Når man som nyuddannet begynder i sit første job, kan det være svært at falde til og opnå respekt blandt sine ældre og mere garvede kolleger. Omvendt kan man nemt føle sig gammeldags og hægtet af, når de unge fører sig frem og laver om på alting. Ifølge Claus Kjeldsen, der er administrerende direktør i Instituttet for Fremtidsforskning, er åbenhed nøglen til det gode samarbejde mellem generationerne. 

Vi skal acceptere, at vi er forskellige, og at vi kan nogle forskellige ting, og først da kan vi få det optimale ud af hinanden på kryds og tværs af aldre og værdier. Men for at acceptere hinanden må man forstå hinanden. Derfor har vi set nærmere på, hvad der repræsenterer nogle af de generationer, som skal samarbejde på arbejdspladserne.

Blå bog

Claus Kjeldsen er administrerende direktør på Instituttet for Fremtidsforskning. Han er desuden en international kendt keynote speaker, og han beskæftiger sig blandt andet med, hvordan virksomheder og samfund strategisk bør tilpasse sig nutidige og fremtidige trends. 

En anden verden 

Der findes mange forskellige bud på, hvornår man aldersmæssigt hører til en bestemt generation. Men der er bred enighed om, at man tilhører baby boomer-generationen, hvis man er mellem 55 og 70 år, mens 35-54-årige kaldes Generation X. 20-34-årige betegnes som Generation Y, og unge under 20 år hedder Generation Z. Der kan altså være hele fire generationer på arbejdspladsen på samme tid, og det kan naturligvis give nogle generationskløfter.  

- I takt med at verden forandrer sig hurtigere, kommer generationskløfterne også hurtigere, siger fremtidsforsker Claus Kjeldsen.

Den ældste generation kommer fra en helt anden verden end den yngste. Industrisamfundet var indrettet til at lave ens kandidater, og man skulle helst ikke være kreativ.

- For hvis du stod ved samlebåndet og fik en kreativ idé og sagde ”i stedet for at skrue op skruer jeg ned”, så var man direkte counterproductive, siger Claus Kjeldsen.

Man blev med andre ord uddannet til at gøre, som der blev sagt, men til gengæld fik man så også jobsikkerhed og faste arbejdstider. Gjorde man sit arbejde godt, kunne man være ret sikker på, at man kunne blive på samme arbejdsplads de næste 50 år. I dag er det de færreste virksomheder, der overlever så længe. De yngste generationer er heller ikke mere loyale over for en arbejdsplads, end at de smutter, når de får et bedre tilbud eller mangler fornyelse. 

- Nu skal vi til at omstille arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne til den nye samfundsmodel, lyder det fra fremtidsforskeren, der tilføjer, at vi heller ikke længere kan nøjes med at lære, fra vi er 16 år, til vi er 22 år, men at det fortsætter resten af livet.

- Vi skal se det som en mulighed for at udvikle os og ikke, at der er nogle, der har brudt kontrakten, fortsætter han.

De yngre generationer kommer ud i virksomhederne med en helt anden tilgang til arbejdslivet, og det kan være en udfordring for deres ældre kolleger at omstille sig til de anderledes mindset.

- Det kan være svært her i karrierens efterår lige pludselig at skulle konfronteres med nogle unge mennesker, der kommer med nogle helt andre værdier og ikke bare tager tingene for givet, men spørger, hvad meningen er, siger Claus Kjeldsen.

Mere bredte i bussen

Selv om det i mange tilfælde er positivt, at vi i dag skal være kreative og innovative, så er det ifølge fremtidsforskeren også den udvikling, der kan blive skyld i, at vi taber mange unge mennesker på gulvet. 

De nyeste generationer bliver mere polariserede end de tidligere, fordi der vil være nogle talenter, som kan vælge og vrage på jobmarkedet - men der vil også være en del, der falder igennem. 
Der er høje krav til at være ekstrovert og til, at man selv skal navigere rundt i uddanneles- og arbejdsmarkedet.

- Der var måske lidt mere bredte i bussen i industrisamfundet, vurderer Claus Kjeldsen.

I dag er der langt større fokus på, at ens job skal give mening og være en kæmpe del af ens identitet. Derfor bliver det tydeligere, hvis man ikke føler, at man gør en forskel. 
Ifølge God Arbejdslyst Indeks 2015, som er en stor analyse om arbejdsglæde lavet af Gallup for Krifa, er det helt tydeligt, at tilfredsheden med jobbet stiger med alderen. Samtidig har de ældste respondenter også langt mere indflydelse på sine arbejdsopgaver, ligesom de føler sig mere kompetente, stolte, og at deres job er meningsfyldt. 

De ældre generationer kender altså deres plads på arbejdsmarkedet og ved, hvad de kan – i hvert fald indtil de bliver udfordret af yngre kræfter. Den selvsikkerhed kan bruges til at hjælpe de nye generationer på vej.

- Erfaring forpligter. Den skal bruges til at tage imod de kommende generationer og få det bedste ud af deres kvaliteter, opfordrer Claus Kjeldsen.

Det handler om at få det optimale ud af hinanden. Det er vigtigt, at man er åben og ikke går i panik. Man skal se det som muligheder og ikke udfordringer.

Claus Kjeldsen, administrerende direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.
De ældste generationer er vant til, at man arbejder fra klokken 08.00-16.00, mens de yngre generationer som Y og Z er meget mere fleksible.
 
- De forlanger at være på Facebook i arbejdstiden, men til gengæld kan de godt svare på en mail klokken tre om natten, og det kan virke fuldstændig paradoksalt for en på 70 år, siger Claus Kjeldsen.

De yngre generationer forventer heller ikke, at jobbet stiller alt udstyr til rådighed. De tager ikke nødvendigvis imod den arbejdstelefon, de får tilbudt, men medbringer i stedet deres egne computere, telefoner og tablets. 

I det hele taget har de yngste generationer en helt anden tilgang til teknologi. De er vokset op med en konstant udskiftning af medier, teknologi og kommunikationsformer, og derfor er det ikke noget, de tænker over i hverdagen. De fleste fra Generation Z vil være en slags IT-eksperter i forhold til de ældste generationer – også selv om de ikke selv føler sig specielt dygtige inden for det felt. 

De tager for givet, at man kender til moderne teknologi og har nemt ved at lære et nyt system at kende. De ældre generationer har ofte brug for mere oplæring, og det kan give udfordringer på arbejdspladsen ved store forandringer. Men man kan også vælge at se på det som en mulighed for at gøre hinanden klogere. 

- Den teknologi-blindhed, de nyeste generationer har, er et kæmpe aktiv, som vi skal udnytte, siger fremtidsforskeren.

Teknologiens udvikling har også resulteret i en enorm informationsstrøm og tilgængelighed, og det kan i højere grad give de ældre generationer stress.

- En 15-årig pige bliver ikke generet af at have 80 uåbnede mails. Hun tænker ”hvis de vil noget vigtigt, så skriver de nok en SMS eller ringer”, forklarer Claus Kjeldsen og fortsætter:

- Det er klart, at der kan opstå nogle kløfter, hvis en 55-årig har sendt en mail til en ny kollega, og hun ikke har set den. Men de bliver nødt til at have et andet filter, for de er vokset op i informations-overload.

Venner med autoriteterne

Fremtidsforskeren understreger, at det er vigtigt, at de ældste kolleger ikke lader sig fornærme, hvis en ung, ny kollega ikke kommer med den samme ydmyghed, som de er vant til. Ungdommen har et andet forhold til autoriteter end de tidligere generationer. Forholdet til deres forældre er mere præget af venskab end autoritet, og det vil også vise sig på arbejdspladsen.

- De forventer at blive taget med på råd, og de er meget ambitiøse, siger Claus Kjeldsen, der tilføjer, at de heller ikke er styret af penge og overlevelse som i industrisamfundet, men af mening og arbejdsglæde.

Forskeren oplever, at mange unge gerne vil arbejde gratis for at få en fod indenfor eller for at lære noget nyt, mens det for de ældre generationer er helt utænkeligt at tilbyde sig selv som gratis arbejdskraft. De yngre generationer har i det hele taget mere immaterielle værdier end de ældre. De vil hellere have et spændende job end en god løn. 

Alligevel viser God Arbejdslyst Indeks, at jo yngre man er, jo mindre føler man sig involveret, motiveret og tilfreds på arbejdspladsen. Der tegner sig et billede af, at det tager nogle år for de yngre generationer at finde drømmejobbet. Men ifølge Claus Kjeldsen har de også resten af deres arbejdsliv til at finde den rette hylde.  

Man skal være forberedt på at arbejde sammen med nogle, der kan noget andet end en selv.

Claus Kjeldsen, administrerende direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.
De yngste i arbejdsstyrken er meget mere individualistiske end de ældste og tænker på deres egen fremtid først og fremmest – for eksempel ved at arbejde gratis. For nogle i den ældre generation kan det virke som om, at de unge er mindre sociale og solidariske. De søger nemlig ikke fællesskaber på samme måde, som man gjorde tidligere. De vælger dem selv. Før var det taget for givet, at man havde et fællesskab, hvor man boede, på jobbet eller i lokalsamfundet. 

De fællesskaber, som de næste generationer indgår i, er ikke nødvendigvis så tydelige, men det betyder ikke, at de unge er asociale. Der er for eksempel mange fællesskaber på Facebook inden for små interesseområder, men så kan det godt være, at de ikke gider med til vejfesten.

Ingen panik

Der er ingen tvivl om, at der i mange tilfælde er stor forskel på generationerne. Men ifølge fremtidsforskeren kan man sagtens være fra Generation X, men leve som en baby boomer. Det handler mere om livsstil, og hvor man er i livet, end om hvor gammel man er. 

Synes generationskløften alligevel stor, så er det med at slå koldt vand i blodet. Måske har man mere til fælles, end man tror, og ellers handler det om at acceptere forskellene.

- Det handler om at få det optimale ud af hinanden. Det er vigtigt, at man er åben og ikke går i panik. 

Man skal se det som muligheder og ikke udfordringer, siger forskeren. 

Er man blandt de generationer, der skal tage imod fremtidens arbejdskraft, så er det særligt vigtigt at være åben over for nye måder at tænke på.

- Man skal spørge sig selv, hvordan man vedligeholder sine kompetencer, og man skal være forberedt på at arbejde sammen med nogle, der kan noget andet end en selv. Det er jo ikke let, for hvis vi alle tænker ens og har det samme verdensbillede, er det nemmere at blive enige. 
 

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse