Forside/ Inspiration/ Ledelse/ Snyd ikke dig selv for en nyuddannet
Forside/ .../ Snyd ikke dig selv for en nyuddannet

Snyd ikke dig selv for en nyuddannet

Mange ledere springer over de nyuddannede, når de kigger bunken af ansøgninger igennem. Men der er faktisk mange gode grunde til at stoppe op.
Ikon artikel
Journalist
Anne Rahbek

Nytænkende, nysgerrige – og nyuddannede. Hvert år træder tusindvis af dimittender ud på arbejdsmarkedet for første gang. Deres rygsække er ikke tunge af erfaring, men af passion for deres fag og for at vise, hvad de kan. Men hvorfor er der så ikke flere ledere, der står parat til at ansætte dem? 

- Jeg ser tydeligt, at virksomhederne leder efter sikre medarbejdere. De vil have nogen, der kan præstere fra dag ét og dermed har erfaringen med sig. Derfor overser de ofte de nyuddannede, fordi de ser deres manglende erfaring som et stort minus, siger Morten Højbjerg, der er HR-konsulent i Krifa. 

Men selvom han medgiver, at en nyuddannet medarbejder skal have længere tid til at sætte sig ind i jobbet, mener han ikke, at det behøver at være en ulempe.

- De nyuddannede kommer med helt andre og langt mere friske øjne end dem, der har været i faget i mange år. De er ikke fastlåst i gamle vaner, men tør være innovative. Og så kommer de altså med en helt opdateret viden, som kan være uundværlig for virksomheden, siger han. 

Dynamik til arbejdspladsen 

Blandt styrkerne ved en nyuddannet nævner Morten Højbjerg også indstillingen til arbejdsmarkedet. 

- Den nye generation er ikke låst af et billede af, at de skal ud og finde et livstidsjob. For sådan er arbejdsmarkedet ikke længere. Det er langt mere dynamisk, og det er de færreste, der er i det samme job hele livet. På den måde giver de nyuddannede en dynamik til arbejdsmarkedet – og til arbejdspladsen.
 
Ifølge ham er den helt store fordel dog et tillægsord, som ofte bliver brugt i jobannoncer: Engagement.

… man kan altså ikke uddanne folk til at være engagerede, så det er lige præcis her, en nyuddannet har en stor force

Morten Højbjerg Jacobsen, HR-konsulent
- De nyuddannede er som regel i en fase af deres liv, hvor de er meget engagerede og brænder for at vise deres værdi. Og man kan altså ikke uddanne folk til at være engagerede, så det er lige præcis her, en nyuddannet har en stor force, siger han. 

En investering

Er det så nu, du skal ud og ansætte en nyuddannet? Hvis svaret er ja, skal du ifølge Morten Højbjerg være opmærksom på oplæringen. 

- Det er vigtigt, at du er nysgerrig på, hvad den nyuddannede kan – og hvor der er brug for praktisk oplæring. Det er selvfølgelig vigtigt ikke at sidde på skødet af ham eller hende, men du skal have fokus på, om vedkommende trives i jobbet – som man også skal med andre medarbejder, siger han og fortsætter:

- Du kan i virkeligheden se det som en investering at ansætte en nyuddannet. Der er brug for flere og flere hænder, så om nogle år vil der være mangel på de dygtige nyuddannede – og der tror jeg, det vil ærgre dig, at du ikke fik ansat en af dem. 
 
Er du leder, eller har du lederambtioner?
Vi har meget viden om ledelse, vi gerne vil dele med dig

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse