Forside/ Inspiration/ Senior/ Senior-iværksætter: De tanker, skal du gøre dig
Forside/ .../ Senior-iværksætter: De tanker, skal du gøre dig

Senior-iværksætter: De tanker, skal du gøre dig

Stadig flere ældre åbner egen virksomhed, når de runder de 60 år. Er du den næste? Læs iværksætterrådgiver Steen Petersens råd til de tanker, du bør tage med i dine overvejelser.
Ikon artikel
Journalist
Anne Bjerregaard Bang

Der finder et reelt ældreboom sted på arbejdsmarkedet i disse år, hvor flere og flere seniorer realiserer sig selv som selvstændige iværksættere.

Fra 2004 til 2013 steg antallet af 60-64-årige iværksættere med 33 procent. For aldersgruppen 65-69 år var stigningen endnu større, idet der var 67 procent flere iværksættere i den aldersgruppe i 2013 end ni år tidligere.

Ældre Sagen skønner ud fra 2013-tallet, at der er over 60.000 senior-iværksættere i Danmark i 2016. 

Ældre har, hvad der skal til

Og når flere og flere ældre nu vælger virksomheden, giver det god mening, for seniorer i dag er yngre end før både af sind og fysik. 

- Seniorer har et godt udgangspunkt, når de starter egen virksomhed. Efter et langt liv på arbejdsmarkedet har mange opbygget et stort netværk, og så besidder de ofte en viden og en ro, der gør, at de tør tage springet og fx ikke er bange for selv at opsøge kunder, siger Steen Petersen, der er iværksætterrådgiver i Krifas a-kasse for selvstændige, Krifa Erhverv.

Han oplever, at det ofte er de hobbyer og interesserer, de ældre har, som former ideen om en virksomhed. Og han nævner to seniorkvinder over 65 år, som gerne ville starte virksomhed inden for yoga og mindfulness:

- Det er jo aldrig for sent at gøre det, du måske har drømt om hele livet. Som senior har du tiden og kan arbejde så meget, som du vil, og du er ikke så bundet op på, hvor mange kroner og øre, du skal tjene hjem på din virksomhed.

Sæt dig med en kop kaffe og tænk

Steen Petersen anbefaler, at du stiller dig selv nogle helt grundlæggende spørgsmål for at finde ind til, om din passion og ide kan blive til en virksomhedsidé:

  • Definér, hvad du vil. Husk, det er lysten, der skal drive værket
  • Er det realisérbart og er der kunder i det?
  • Hvor meget tid vil du bruge? 10, 20 eller 50?

Går du videre med din drøm herfra, anbefaler Steen Petersen, at du gør brug af en forretningsplan for at få system i den videre proces. Du skal også tage stilling til, hvad indtægter fra en eventuel virksomhed vil betyde for de ydelser, du får udbetalt.

Krifa Erhvervs egen opsummerede udgave af en forretningsplan, finder du her. 

Få hjælp til opstart af virksomhed - gratis!

Vil du have konkret vejledning og hjælp til opstarten af din nye virksomhed? Så tilmeld dig et af Krifa Erhvervs meget populære webinarer rettet mod nye selvstændige - helt gratis.


Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse