Forside/ Inspiration/ Senior/ Yes, derfor er det fedt at blive ældre
Forside/ .../ Yes, derfor er det fedt at blive ældre

Yes! Derfor er det fedt at blive ældre

Føler du, at alderen trykker? Du kan roligt ånde lettet op – der er nemlig masser af fordele ved at blive ældre. Læs 5 af dem her.
Ikon artikel
Journalist
Anne Rahbek

1. Andres krav og forventninger betyder mindre

Med alderen bliver de fleste bedre til at hvile i sig selv. Væk er selvkritikken, usikkerheden og bekymringerne over andres krav og forventninger. Ifølge undersøgelser er ældre mennesker bedre end yngre til at fokusere på det positive ved sig selv, og det giver større selvværd.

2. Du bliver mere følelsesmæssigt stabil
Unges hormoner drøner rundt i kroppen og giver følelsesmæssige rutsjeture. Men sådan er det heldigvis ikke hele livet. Undersøgelser viser nemlig, at de store følelsesudsving retter sig ud og bliver mere stabile mere alderen – du bliver med andre ord mere afbalanceret og tilpas.

3. Du er lykkeligere

Her er der for alvor grund til at tage imod alderen med kyshånd. For den gør dig faktisk lykkeligere. I en dansk undersøgelse svarede 84 procent af personerne over 65 år, at de er meget eller temmelig lykkelige. Det samme gjaldt kun for 59 procent af de 18-34-årige. Ifølge undersøgelsen var de ældre generelt mindre nervøse og stressede, og de var langt mere tilfredse med deres levestandard.

- Efterhånden som man bliver ældre, anerkender man sine egne styrker og svagheder, og man har ikke de samme ambitioner om at nå det og det. Man lærer sig selv at kender på godt og ondt.

Emilia Van Hauen, sociolog, til q.dk

4. Mere tid til dig

Det er slut med de lange arbejdsdage, børn der skal ind og ud af døren, og madpakker der skal smøres. Når vi bliver ældre, får vi mere tid til os selv. Og det skal nydes! Pludseligt er der plads i hverdagen til at slappe af på sofaen, nyde at gå i haven og komme i gang med den roman, du altid gerne har villet læse.

5. Du får bedre økonomi

Det er ikke altid nemt at få pengene til at række. Men de fleste oplever faktisk, at økonomien bliver bedre med alderen. Undersøgelser viser, at ældre mennesker tager klogere økonomiske beslutninger, fordi de ganske enkelt har mere erfaring at trække på.

Kilder: videnskab.dk, avisen.dk, voksnekvinder.dk, news-medical.net


Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse