Forside/ Inspiration/ Sundhed/ Vi stopper jo med at hoppe i vandpytter
Forside/ .../ Vi stopper jo med at hoppe i vandpytter

-Vi stopper jo med at hoppe i vandpytter

På et tidspunkt bliver vi så voksne, at glæden ved det umiddelbare og det, der bare er, forsvinder. Det samme gør vores evne til at mærke os selv. Heidi Munksgaard træner mennesker i at genopdage de små ting – og dem selv.
Ikon artikel
Journalist
Anne Bjerregaard Bang

Vi er hele tiden på. Online. Inden for rækkevidde. Alligevel er vi i fare for at miste kontakten til os selv. Vi løber halve og hele maraton og spinner os gennem bjerglignende kongeetaper. Men vi overser alt for ofte de signaler, kroppen sender os. Resultatet er udbrændthed, manglende overskud, stress.

Heidi Munksgaard ved det om nogen. Hun har selv været nede og vende med stress to gange – selvom man skulle tro, man havde lært det efter den første gang, som hun siger. I dag underviser hun blandt andet ud fra mindfulness-tanken andre i at håndtere og forebygge stress, angst og depression. Eller det, der populært bliver kaldt den nye folkesygdom:

- Vi skal navigere i et samfund, der hele tiden overvælder os med impulser og spørgsmål. Multitaske. Hvor vi før blev slidt ned i kroppen, bliver vi nu slidt ned i hjernen. Det kommer vi til at se endnu mere de næste årtier. Og her kommer mindfulness ind og har sin berettigelse, siger Heidi Munksgaard.

Om Heidi Munkgaard 

Heidis speciale er mindfulness og effektive programmer til forebyggelse og håndtering af stress.
Hun er indehaver af inperson.dk.

Våde sokker – og hvad så?

Hun vil gerne gøre op med forestillingen om, at mindfulness smager af nyreligiøsitet, lotusstillinger og røgelsespinde.  Det er tværtimod helt håndgribelige øvelser og tankesæt, som implementeres gennem ro og fordybelse. Det er kort sagt evnen til at leve i det, der sker lige nu.  At være til stede med hele sig selv og ikke bare kroppen, mens tankerne er på langfart i tusind forskellige retninger.

Hvis vi ikke begynder at mestre den kunst, bliver livet bogstaveligt talt det, der passerer, mens vi lægger andre planer, advarer Heidi Munksgaard.

- En dag, jeg skulle hente min datter efter skole, og regnen silede ned, og jeg stod med det ene ben på postkontoret og det andet allerede hjemme i entreen, der morede min datter sig over regnen. Følelsen af vandpytterne og sokkerne, der blev våde. På et tidspunkt stopper vi voksne jo med at hoppe i vandpytter. I stedet spekulerer vi på våde sokker og vand i gummistøvlerne, men det skænker børn ikke en tanke. De sanser og oplever og mærker lynhurtigt, hvordan de har det.

De små ting, vi overser

Budskabet rimer på mange af tilværelsens indstuderede åbenlysheder skrevet på tyndslidte køleskabsmagneter: Carpe diem. Lev, mens du gør det. Udskyd ikke til i morgen, hvad du kan gøre i dag. Ikke desto mindre kommer de eviggyldige magneter for alt for mange af os aldrig længere end til at holde den proppede familie-kalender fast til køleskabsdøren, mens vi venter på weekenden, på sommerferien, på at klokken bliver 16.

Du er hele tiden på vej mod et mål, så du oplever ikke det, der sker på vejen.

Heidi Munksgaard, underviser i forebyggelse af stress

- Du er hele tiden på vej mod et mål, så du oplever ikke det, der sker på vejen. Pludselig er din lille pige ikke seks år mere, så er hun derimod 18 år - og så skal vi rigtig til at nyde det! Men så er det måske for sent. Du missede muligheden, da den var der. Når man bruger mindfulness aktivt i sin hverdag, opdager man nogle nuancer, som man ellers ikke ville have haft fokus på, fordi vi allerede er et skridt videre i vores bevidsthed, siger Heidi Munksgaard.

Den nære tilknytning og ro

Faktisk oplever mange, at teknikkerne i mindfulness er gavnlige i dagligdagen med deres børn. Voksne kan lære mindfulness ved at iagttage deres børn, mener Heidi Munksgaard. For børn er til stede i nuet uden bekymring for, hvad der skal ske i morgen.

I samværet med børn kan den voksne komme i kontakt med følelsen af forbundethed og tilknytning. I en travl hverdag kan børnene blive opfattet som baggrundsstøj på linje med emhætten, som Heidi Munksgaard formulerer det. Men i relationen til barnet ligger ofte en nøgle til ro og afslapning, hvis man giver sig tiden til det og er fuldt til stede.

- Når dit barn spørger, om du ikke bliver siddende, til hun sover, sidder du stiv som en pind og venter på, du selv kan komme ned i sofaen. I stedet for at tage hendes hånd og sige: Nu sidder jeg her, lige indtil du er faldet i søvn. Nyde den pause og ro, det giver dig. Som sidegevinst får du noget igen, når du giver dit barn den fulde opmærksomhed. Børn kan mærke den. Du kan også. Den lille bløde hånd i din. Hvor ofte er det lige, vi mærker den helt nære tilknytning, spørger Heidi Munksgaard.

At gen-lære at lytte til kroppen

Hun tror på, at mange af de stresstilfælde, vi oplever nu og uden tvivl vil erfare i fremtiden, kan undgås ved, at mennesker lærer at lytte til kroppens signaler. Vi tror, vi gør det, for vi løber og sveder, løfter jern og spinner, bruger og presser kroppen, mens vi stolte føler os i pagt med os selv.

Uden nødvendigvis overhovedet at være i synk med signalerne om et måske begyndende stresstilfælde. Og det er der en helt naturlig forklaring på. Op gennem livet fjerner vi os nemlig mere eller mindre ubevidst fra det, der sker i vores kroppe.

- Flertallet af os har ikke længere et arbejde, der kræver fysisk aktivitet. Det at holde kroppen fit og bruge den har vi reserveret til vores fritid. Vi forbinder ikke altid arbejdsdagen med kroppen, og derfor glemmer vi at mærke efter. Eller ignorerer det, der dukker op, siger Heidi Munksgaard og fortsætter:

- Gennem de sidste mange år og senest med finanskrisen er der grundlagt en nervøsitet i os, der bunder i, om vi yder nok. Om vi sidder yderst næste gang, der deles fyringer ud. Vi er grundlæggende urolige og travle, og det fjerner vores opmærksomhed fra os selv. Vi udskyder toiletbesøget, fordi vi lige skal nå forberedelsen inden mødet. Vi springer frokosten over, fordi vi har for travlt til at spise.

Og det er paradoksalt både set ud fra den enkeltes, men også ud fra virksomhedens perspektiv, mener Heidi Munksgaard. Et stresstilfælde er dyrt. Især når det kan være nærmest gratis at forebygge det ved at indføre simple rutiner.

Faktisk bliver medarbejdere mere effektive alene med få minutter om dagen til at komme ned i gear, mærke åndedrættet og roen.

Heidi Munksgaard, underviser i forebyggelse af stress

- Effektivitet er et nøgleord overalt. Og faktisk bliver medarbejdere mere effektive alene med få minutter om dagen til at komme ned i gear, mærke åndedrættet og roen. Der foreligger allerede resultater, der viser, at fem minutters mindfulness gør en forskel i den del af hjernen, vi bruger til at løse problemer.

Løs det i fællesskab

Heidi Munksgaard, der gennem sin virksomhed også underviser i ledelsesudvikling, oplever en stigende interesse fra virksomhedsledere til at fokusere på medarbejdernes mentale helbred. Ikke mindst i forhold til at forebygge stress og som led i virksomhedens stresspolitik. Også fordi det kan aflæses på bundlinjen.

Og det er ifølge Heidi Munksgaard godt, for stress skal løses i fællesskab mellem ledere og medarbejdere.

- Mindfulness-kulturen skal nå helt ind på ledelsesgangen, hvis den skal kunne hjælpe med at forebygge stress. Vi skal lære at økonomisere vores kræfter og forstå, hvad der sker i vores hjerne. Hvad vores krop fortæller os. I bund og grund er vores ressourcer en konto, vi sætter ind på og hæver på. Vi skal samle energi og ro i takt med, at vi bruger af det. Men alt for ofte glemmer vi at se på saldoen, før vi er gået alt for meget i minus.

Ondt i arbejdslivet?
Bliv medlem og snak med vores jobtrivselskonsulent.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar