Forside/ Inspiration/ Sygdom og stress/ Mor, hvorfor er du syg?
Forside/ .../ Mor, hvorfor er du syg?

Mor, hvorfor er du syg?

Når mor eller far går ned med stress, er hverdagen pludselig forandret. Væk er energien og overskuddet til højtlæsning og lange ture på legepladsen. Men hvor meget mærker børnene egentlig til fars eller mors krise? Og hvor meget skal de inddrages?

Ikon artikel
Journalist
Anne Rahbek

Mor ligger på sofaen. Hun er træt. Hun orker ikke at lege med mig. Er det min skyld? Barnet ser spørgende op på sin mor, urolig over den nye situation. Mor har fået stress.
Ifølge børnepsykolog Heidi Agerkvist reagerer børn ofte med skyldfølelse, når de ser deres stressramte forælder. De bliver utrygge over forandringerne og forsøger at skabe mening med det, de ser. Og når mor ikke har overskud til at lege, påtager de sig ofte skylden.

- Selv helt små børn opfanger meget mere, end vi tror. De kan hurtigt fornemme, når noget er anderledes, og fordi de er så loyale over for deres forældre, tror de hurtigt, at det er deres skyld. Børn vil som altid gerne gøre deres forældre glade, så de påtager sig et ansvar, som slet ikke ligger hos dem, fortæller hun.

Jeg har ondt i maven

At børnene påvirkes kan komme til udtryk på mange måder. Flere undersøgelser viser, at børn, der lever i en stresset familie, oftere blive syge end jævnaldrende børn. En amerikansk undersøgelse viser blandt andet, at forekomsten af feber øges med 36 procent, når børn lever med en stresset forælder.

- Børn kommunikerer med kroppen, fordi de ikke har så stærke verbale færdigheder.

Heidi Agerkvist, børnepsykolog
Heidi Agerkvist fortæller, at det er utrygheden over den nye situation, der viser sig fysisk hos børnene De kan pludseligt få ondt i maven og have svært ved at falde i søvn. 

- Børn er mere i kontakt med deres krop end voksne, så det er oftest der, usikkerheden kommer til udtryk. De kommunikerer med kroppen, fordi de ikke har så stærke verbale færdigheder, siger hun.

Giv en ramme for forståelse

Som forældre kan det være svært at vide, hvor meget barnet skal inddrages i krisen. Heidi Agerkvist har gennem tiden fået mange henvendelser fra bekymrede forældre, der ikke ved, hvor meget de skal fortælle deres børn. Er det nok at sige, at mor er syg?

- Børnene skal have en ramme for forståelse. Det er ikke nok bare at sige, at mor er syg, for det vækker stadig usikkerhed hos dem. I stedet kan man sige, at mor er meget træt i hovedet, fordi hun har så meget at lave på arbejdet. De skal have en grund, som de kan forstå.

Det er ifølge hende vigtigt, at børnene kan mærke, at forældrene har styr på situationen. Og så kan det være en god idé at give barnet en konkret handlemulighed.

- Barnet slipper nemmere skyldfølelsen, hvis det får indtryk af, at de voksne har kontrol og gør noget. Sig for eksempel: ”Vi snakker med den bedste læge, så mor skal nok blive rask igen. Men måske du har lyst til at lave en tegning til mor? Det vil hun blive glad for”. På den måde giver man barnet lov til at handle på situationen uden at have et ansvar oveni, forklarer Heidi Agerkvist.  
Hun fortæller, at det også er vigtigt at overveje, hvor gammelt og sprogligt stærkt et barn, man har. Er barnet ti år, er det okay at bruge ordet stress, så længe man forklarer det. Er barnet yngre og ikke så sprogligt stærk endnu, er det måske bedre at tegne det, for at skabe forståelse.

Det går over igen

Regel nummer et, når børnene skal inddrages i en forælders krise, er, at man ikke må lyve. Det sætter nemlig troværdigheden på spil, hvis barnet oplever hemmeligheder og fortielser.

- Det handler om at finde en balance. Man skal kende forskel på, hvad den voksne har behov for at snakke om, og hvad barnet har brug for at høre.

Heidi Agerkvist, børnepsykolog
- Det handler om at finde en balance. Man skal kende forskel på, hvad den voksne har behov for at snakke om, og hvad barnet har brug for at høre. Barnet skal kun have det at vide, som det kan bruge til noget. Hverken mere eller mindre. Resten, såsom bekymringer for fremtiden, skal de voksne snakke om sammen. Det skal gøres enkelt og letforståeligt for barnet, siger Heidi Agerkvist.

Hun vil mane den gamle opfattelse af, at hvad børnene ikke ved, har de ikke ondt af, til jorden.

- Det er simpelthen en løgn. Man beskytter ikke barnet ved ikke at sige noget, nærmere det modsatte. For barnet mærker det alligevel. Og det kan være sundt for det at se, at selvom mor er stresset og ked af det, så går det over igen. Det er faktisk en gave at få med senere i livet.

Tre gode råd

1. Fortæl barnet, hvorfor mor eller far er syg. Giv en ramme for forståelse
2. Vis, at de voksne har styr på situationen
3. Lyv aldrig

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse