Forside/ Inspiration/ Sygdom og stress/ Sådan spotter du stress
Forside/ .../ Sådan spotter du stress

Sådan spotter du stress

Har en i din omgangskreds lidt for lange dage, lidt for travle skridt eller måske lettere til tårer? Det kan være tegn på en begyndende stress-sygdom - og som pårørende skal du handle, mener Krifas stresskonsulent. 
Ikon artikel
Journalist
Anne Bjerregaard Bang

Når man rammes af stress, går kroppen i en alarmtilstand. Den råber og skriger på ro, men som stressramt overhører man ofte stemmen. Derfor er det vigtigt, at du som pårørende træder til - det kan både være over for din onkel, din nabo eller din barndomsven. Ofte er omgangskredsen nemlig de første til at bemærke ændringer hos den enkelte. Det kan være små ting, men som måske kan lede til noget stort og alvorligt.

- Travlhed kan være en god følelse. Man føler sig vigtig, betydningsfuld, at mange vil mig noget. Det kan blive et kick at have travlt. Men mennesker kan blive suget ind i den fælde, og der er det vigtigt, at du som pårørende er OBS, siger Bente Fischer-Nielsen og pointerer:

- Du må meget gerne udtrykke din bekymring for din ven, for mange med begyndende stress har manglende selverkendelse. De kan slet ikke huske, at de reagerer anderledes, end de plejer at gøre, for de kan ikke huske andre måder at gøre det på end at suse rundt.

Det skal du holde øje med

De stress-symptomer, der finder sted inde i kroppen, er svære at spotte. Men der er også dem, du kan se udenpå: Din ven sveder, er anspændt, tisser oftere eller kan midlertidigt ryste. Disse tegn vil ofte opstå ved en begyndende stress. 

Bliver det mere alvorligt, skal du holde øje med: Din ven fortæller, at han sover dårligere om natten, og derfor er han træt. Han er irritabel, indesluttet og har let til tårer. Du skal reagere med bekymring for din ven nu.

Og især, hvis det bliver værre: Din ven glemmer ting og er fraværende. Han får eksem eller en forværring i en eksisterende sygdom, han bliver mindre social, aggressiv. Begynder måske at drikke eller ryge mere end sædvanligt

Drag omsorg for din ven

- Gå til din ven et sted, hvor I er alene og fortæl, hvad du har observeret. Hold dig til fakta og del din bekymring. Det kan tit være nødvendigt at sige det flere gange, da det kan være svært for den stressramte at få den nødvendige selverkendelse til at handle på det, du fortæller, siger Bente Fischer-Nielsen.

Vil du have konkrete værktøjer til at støtte en stressramt?

Er du tæt på en, der er stressramt, kan du få hjælp og vejledning i Krifas nye Stressfri-værktøj. 

Her findes nemlig en Stressfri pårørendepakke, hvor du får råd til, hvordan du bedst støtter den stressramte og øvelser til at passe på dig selv. Vi har både noget til dig, der er ægtefælle partner til en stressramt, og dig der har en stressramt kollega. 
 
Stressfri består også af en forebyggelsespakke, hvor du finder gode og konkrete værktæjer til, hvordan du forebygger stress i din hverdag - både på arbejdet og privatlivet. Og så tilbyder vi et skræddersyet Stressfri-forløb til den stressramte, som får vejledning, støtte og hjælp til, hvordan han eller hun kan mindske stressen. 

Læs mere om Stressfri og tilmeld dig. 

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse