Forside/ Inspiration/ Sygdom og stress/ Tag godt imod den stressramte kollega
Forside/ .../ Tag godt imod den stressramte kollega

Tag godt imod din stressramte kollega

Efter en sygemelding med stress er din kollega vendt tilbage på arbejdspladsen. Som kollega kan du være med til at lette den første tid.
Ikon artikel
Journalist
Rebekka Torp Boileau

Ifølge Stressforeningen er der dagligt 35.000 danskere sygemeldt på grund af stress. Det betyder, at mange af os i løbet af et arbejdsliv kommer til at opleve, at en kollega kommer tilbage efter en sygemelding. Men hvordan skal man forholde sig til kollegaen?

- Din kollega er med sikkerhed spændt på at vende tilbage. Spændt på, hvor hurtigt han bliver træt, eller hvor meget han kan magte. Han spekulerer også ofte over, hvad mon kolleger tænker, fortæller Erik Hougaard, som er jobtrivselskonsulent i Krifa.

Han opfordrer til, at man er opmærksom på at give kollegaen en god start tilbage på jobbet:

- Følelsen af at høre til og gøre en forskel i trygge rammer har i sig selv en helbredende effekt.

Tag godt imod din kollega

Jobtrivselskonsulentens fem gode råd til, hvordan du skal reagere, når din kollega vender tilbage.

  1. Tal med kollegaen og vis, at det er rart at have ham tilbage.
  2. Vær anerkendende. Selvtilliden skal ofte opbygges igen, så kommenter på, hvad din kollega gør godt.
  3. Tag kollegaens stress og de begrænsninger, der følger med, alvorligt. Hjælp for eksempel kollegaen til at gå hjem uden at få dårlig samvittighed. Også selvom der er opgaver, der må vente til næste dag.
  4. Afstem forventninger i forhold til tid og opgaver. Vær opmærksom på, at din kollega i begyndelsen sandsynligvis arbejder i et lavere gear end dig.
  5. Gå til din leder, hvis du selv bliver for presset på grund af at skåne din kollega.
Få hjælp til stress og forebyg
Prøv vores Stressfri-forløb og få hjælp til at forebygge og behandle stress. Det er gratis for dig som medlem af Krifa Basis eller Krifa Plus. 

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse