Vi opkræver dit kontingent på en ny måde

I Krifa begynder vi snart at bruge et nyt it-system. Det får betydning for, hvornår vi opkræver dit kontingent.

Af Line Højen Væggemose, lhv@krifa.dk

Som det er nu, trækker vi dit månedlige kontingent i din efterlønsudbetaling i slutningen af hver måned. Du betaler altså dit kontingent bagudrettet.

Har du tilmeldt kontingentbetalingen til Betalingsservice sker der en automatisk betaling fra din konto, og ellers sender vi dig et girokort, som du kan indbetale i din bank eller på posthuset.

Du vil altså opleve to opkrævninger hurtigt efter hinanden, men du betaler ikke mere end sædvanligt i denne overgangsperiode.

 

Spar ekstra administrationsbidrag ved at blive kvartalsbetaler
Du har mulighed for at betale dit kontingent kvartalsvis. Det tilmelder du dig på krifa.dk/kvartal.

Hvis du fortsat vil være månedsbetaler, skal du ikke foretage dig yderligere. Du skal dog være opmærksom på, at vi fra 1. juni 2014 opkræver et ekstra administrationsbidrag på 15 kr. pr måned oveni dit kontingent, når du betaler månedsvis.

Vi anbefaler, at du tilmelder din betaling til Betalingsservice. Det gør du på krifa.dk/bs.