Krifa er en af Danmarks første tværfaglige fagbevægelser, som har en historie, der går 125 år tilbage i tiden. Siden stiftelsen i 1899 har Krifa kæmpet for mere dialog, mindre klassekamp – og mere god arbejdslyst for de danske lønmodtagere.
På initiativ af Pastor Adolph Lauritz Hansen bliver Kristeligt Dansk Fællesforbund (KDF), det der i dag hedder Krifa Fagforening, stiftet den 10. marts 1899 i Randers. Han drømmer om et fællesforbund for lønmodtagere og arbejdsgivere, som ikke ønsker at bekæmpe hinanden på arbejdsmarkedet - i en tid, hvor det danske samfund ellers er præget af store arbejderkampe.
Adolph Lauritz Hansen bakkes op af en gruppe på cirka 100 lønmodtagere og arbejdsgivere fra det vestjyske. Med et kristent værdigrundlag tilfælles slutter de op om tanken. Ved et stormøde med 160 deltagere fødes idéen om det fælles forbund.
KDF´s arbejdsløshedskasse oprettes som fælleskasse for alle fag - dog uden statens anerkendelse. Derfor må medlemmerne selv støtte hinanden økonomisk, hvis de bliver ledige. I årene efter følger en lang kamp for at blive en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
Efter utallige henvendelser til regeringen får Kristelig A-kasse sin statsanerkendelse, der gælder for alle medlemmer. Siden 1923 har statsanerkendelse ellers kun dækket murere, tømrer, snedkere og arbejdsmænd i byggefagene. Ud over medlemsfremgang betyder statsanerkendelsen også, at Kristelig A-kasse får del i statstilskud til udbetaling af dagpenge på lige fod med andre a-kasser.
Statsanerkendelsen havde den betingelse, at hovedbestyrelsen udelukkende måtte bestå af lønmodtagere. Og da KDF helt fra begyndelsen har bestået af både lønmodtagere og arbejdsgivere, måtte der ske en opdeling.
KDF deles i to selvstændige foreninger med hver deres bestyrelser - Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening i. De beholder samme målsætning i begge foreninger: ’Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd’.
Kristelig Fagforening adskilte sig fra andre fagbevægelser i denne tid ved at være politisk uafhængig og tværfaglig. Alle ikke-funktionærer, uanset fag og uddannelse, kunne være medlem af Kristelig Fagforening.
Selv om 40.000 personer fra ind- og udland demonstrerer imod en lovændring, der betyder, at Kristelig A-kasse igen mister statsanerkendelsen, bliver det en realitet. Det resulterer i en kraftig medlemsnedgang. Man beslutter dog at videreføre a-kassen, og det lykkes at udbetale 340.000 kr. i godtgørelse til medlemmer i krigsårene fra 1940-1945.
De to første medarbejdere bliver ansat i Randers. Indtil da var det hundredvis af tillidsfolk og ildsjæle, der havde drevet bevægelsen alene.
I forbindelse med et forlig om arbejdsløshedskasser får Kristelig A-kasse sin statsanerkendelse tilbage. Kristelig A-kasses berettigelse som statsanerkendt nævnes direkte i lovteksten. Det varmer efter at have ’stået udenfor i kulden’ i 13 år.
I 1966 vinder Kristelig Fagforening en sag i Højesteret om, at det er ulovligt med eksklusivaftaler inden for det offentlige. Det offentlige skal være neutral.
Sagen drejede sig om tvungen a-kasse-medlemskab, men det principielle i dommen var, at det offentlige ikke må favorisere bestemte a-kasser eller fagforeninger. Det indebærer, at det offentlige ikke må diskriminere ansøgere ved at gøre en ansættelse betinget af, om man er medlem af en bestemt a-kasse eller fagforening.
En ny lønmodtagergruppe, funktionærer, vokser frem. Derfor tilpasser KDF sig det nye arbejdsmarked og stifter Kristelig Funktionær-Organisation, så funktionærer også kan være medlem. Det medvirker også til medlemsfremgang i Kristelig A-kasse.
Folketinget vedtager, at en a-kasse skal have over 1.000 medlemmer inden 1. april 1974 for at være statsanerkendt. Der står i en bemærkning i loven, at man regner med, at Kristelig A-kasse endnu engang vil miste statsanerkendelsen – måske for altid. Kristelig A-kasse har på det tidspunkt 546 medlemmer.
En nærmest uoverkommelig opgave bliver løst. Det lykkes næsten at fordoble medlemstallet på knap fire år. Medlem nummer 1.000 melder sig ind i januar, og Kristelig A-kasse beholder statsanerkendelsen.
Østre Landsret sidestiller Kristelig A-kasse med andre a-kasser, så man også bevarer sin anciennitet, hvis man overflytter til Kristelig A-kasse. Samme år bliver medlem nummer 10.000 indmeldt i Kristelig A-kasse.
Blandt andet hjulpet på vej af efterlønsordningen, som blev indført i 1978 og som gav ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet syv år før pensionsalderen, hvis man blandt andet havde været medlem af en statsanerkendt a-kasse i mindst fem år.
Hovedkontoret på Engboulevarden i Randers indvies med 20 medarbejdere.
KDFs eget Kursus- og Konferencecenter Trinity bliver bygget i Fredericia. Det erstatter Ganløselejren på Sjælland og Stendislejren i Jylland, der indtil da var samlingssted og rammen om store beslutninger.
I 1997 ser man for første gang navnet 'Krifa' blive brugt eksternt. Det sker i forbindelse med Krifas medlemsblad, der udgives under navnet Krifa Press. Fremadrettet begynder betegnelsen at blive brugt i flere og flere sammenhænge. Krifa er en forkortelse af Kristelig Fagbevægelse, der er en fælles benævnelse for Kristelig Fagforening og Kristelig A-kasse.
Kristelig Fagforening (KF) og Kristelig Funktionærorganisation (KFO) fusionerer og har 65.000 medlemmer. Kristelig Fagforening er dermed blandt de 10 største fagforeninger. A-kassen har knap 147.000 medlemmer, mens Kristelig Arbejdsgiverforening har cirka 1.000 virksomheder i medlemskredsen.
Som den første fagforening i Danmark begynder Krifa at sælge lønsikring til medlemmer i samarbejde med et eksternt forsikringsselskab. Fra 2010 sker dette salg gennem Krifas eget forsikringsselskab - nu også til eksterne samarbejdspartnere.
Kristelig Fagforening vinder en historisk sag, da Menneskerettighedsdomstolen giver medhold i, at eksklusivaftaler er ulovlige, og det frie fagforeningsvalg stadfæstes ved lov.
Efter mange års forarbejde lykkes det Krifas formand Søren Fibiger Olesen at blive valgt ind i bestyrelsen for Danske A-kasser (DAK), og Krifa bliver dermed repræsentant for ’de gule’ fagbevægelser. Det er et stort skridt ind i et fællesskab, som Krifa ellers hidtil har været udelukket fra.
Krifa åbner første afdelingskontor i Norge med tre medarbejdere. Det første år får vi 28 medlemmer, og i dag er der lidt over 2.000 medlemmer.
Krifa runder 200.000 medlemmer og har dermed det højeste medlemstal siden begyndelsen i 1899.
Krifa bygger nyt hovedkontor i Aarhus Nord, der kommer til at huse 350 medarbejdere.
Krifa formulerer missionen om God Arbejdslyst og begynder dermed en transformation fra traditionel a-kasse og fagforening til en moderne arbejdslivsbevægelse med et fornyet fokus på trivsel i det enkelte medlems arbejdsliv.
Med udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn, som Krifa har haft helt fra begyndelsen i 1899, formuleres fire nye værditeser. De bliver omdrejningspunkt for det videre arbejde og i udviklingen som arbejdslivsbevægelse.
Krifas værdigrundlag siger, at mennesket er skabt:
unikt med en værdighed, der ikke må krænkes
til at indgå i relationer og dermed være en del af et fællesskab
til at engagere sig og tage ansvar
med et stort potentiale men også begrænset og fejlbarligt.
Krifa opretter Videncenter for God Arbejdslyst (VGA), der har til formål at undersøge danskernes arbejdslyst og udbrede viden om det både internt i Krifa og i samfundet.
Overenskomsten med ITD-Arbejdsgiver (Arbejdsgiverforening indenfor godstransport) er den første overenskomst, som udtrykkeligt bygger på Krifas dialogsyn og en fælles dagsorden om at fremme god arbejdslyst. Den tegnes med den fælles opfattelse, at begge parter er hinandens forudsætninger mere end modsætninger.
Den digitale trivselsmåling GAIS (God Arbejdslyst Indeks Score) ser dagens lys som følge af arbejdet fra Videncenter for God Arbejdslyst. GAIS er en helt ny måde at måle arbejdslyst og trivsel på blandt medarbejdere. Den bygger på de syv faktorer, der har vist sig at have størst betydning for danskernes arbejdslyst.
Samme år ophører samarbejdet mellem Krifa og Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) på grund af uoverensstemmelser om indholdet i overenskomster.
Krifa tager initiativ til at stifte Arbejdslyst Alliancen, hvor Krifa sammen med en gruppe større virksomheder og organisationer arbejder for at forbedre arbejdslysten i Danmark og sætte det på den politiske dagsorden.
Krifa kåres som Danmarks bedste a-kasse og anden bedste fagforening i en undersøgelse lavet af Loyalty Group. Samme år går Krifa på mediet TikTok, hvor første video får en halv million visninger.
Krifa vinder prisen som Danmarks bedste a-kasse og tredje bedste fagforening. Tilmed kåres Krifa til at have "Danmarks bedste kundeservice".
Samme år udgiver Krifa bogen 'Trivsel - et stærkere Danmark', som et opråb til politikerne om, at alt for mange danske lønmodtagere mistrives på deres arbejde blandt andet på grund af stress.
Den 10. marts fylder Krifa 125 år. Krifa har position som en moderne arbejdslivsbevægelse med cirka 180.000 medlemmer og mere end 600 ansatte, der hver dag arbejder for at fremme god arbejdslyst.